- Scandinavians hul 12 kan spilles på så mange måder | Golf.dk
Lene Ugilt Hansen ved godt, at hun burde spille The Scandinavians hul 12 (New) som et par 6-hul. Men hun kan ikke få sig selv til det.

Foto: Privat

- Scandinavians hul 12 kan spilles på så mange måder

21/09 - 2017 | Claus Rødgaard Thomsen

Lene Ugilt Hansen er 43 år gammel og medlem i Volstrup.

Hun spiller fra et flot handicap på 6,0 og har spillet næsten halvdelen af alle danske baner.

Hun er journalist med fortid på blandt andet Viasat. Nu er hun ansat i Divisionsforeningen, og så er hun aktiv som bestyrelsesmedlem i Sportsjournalisternes Golfklub.

Hun er dog endt med at kåre et hul på The Scandinavian som det bedste af de 80 indsendte.

- Der er så mange forskellige måder at spille det på. Jeg burde kunne komme på i tre, men hvis første eller andet slag ikke er perfekt, så er det næsten umuligt. Og selv hvis de to første slag har været perfekte så er tredjeslaget enormt udfordrende på grund af vandhazarderne. I bund og grund burde jeg spille det som et par 6-hul, meeeen det kan jeg alligevel ikke få mig til, når jeg først står der, siger hun.

Her er hendes stemmeseddel.

1. The Scandinavian, hul 12 (new)

2. Samsø, hul 16

3. Sct. Knuds, hul 14

4. Fanø, hul 9

5. Esbjerg, hul 4

6. Odensen, hul 12

7. Lyngbygaard, hul 2

8. Skovbo, hul 17

9. Simon's, hul B1

10. Rungsted, hul 4

11. Royal, hul 7

12. Lübker, hul 2 (sand)

13. København, hul 15

14. Kokkedal, hul 18

15. Holstebro, hul 6

16. Himmerland, hul 16

17. Helsingør, hul 9

18. Asserbo, hul 15

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer