Sådan Kommer du i Gang med Golf som Hobby | Golf.dk

Sådan Kommer du i Gang med Golf som Hobby

25/03 - 2020 |

Golf en god udfordring

Golf ser ved første øjekast ud, som en ret simpel sport, som ikke burde være særligt svær at mestre. Man tager et golfjern, stiller sig i nærheden af golfbolden, sigter mod det lille hul i jorden, og så slår man bare bolden i den rigtige retning. Men når man så første gang kommer
ud og prøver det, så finder man hurtigt ud af, at det ikke er nær så nemt som det ser ud, når de professionelle spiller.Det gør desværre, at folk der prøver golf en enkelt gang, godt kan få kolde fødder og give op på forhånd. De plejer ikke at ville stå ved, at det var fordi de var frustrerede over ikke at være gode til golf fra dag 1 – for hvem er det? Der plejer derimod at komme diverse halvdårlige undskyldninger.

Nogle siger, at det er for dyrt at komme i gang med at spille golf. Det er rigtigt nok, at opstartsudgifterne er højere end de er, ved eksempelvis fodbold. Men i en tid, hvor du kan lån penge og få dem med det samme, så holder undskyldningen altså ikke. Du investere i golf-udstyret én gang og skriver dig op til et medlemskab: derefter er det en hobby, der bliver ved med at give. Andre siger at de ikke har tålmodigheden til at lære at spille golf. De første par gange du spiller golf vil det da også være frustrerende, at bolden ikke flyver der hen, hvor du gerne vil have den. Men selvom det tager et stykke tid at få ordentligt styr på teknikken, og årevis virkeligt at mestre spillet, så er golf noget man bliver virkeligt hurtigt bidt af. Det er en sportsgren der har formået at inkludere en række af de bedste og mest afhængighedsskabende elementer fra andre former for sport og hobby. Der er det stærke sociale element: de færreste tager ud for at spille golf alene, og man kan altid finde nogen, der har lyst til at spille med én. Der er god tid til at snakke imellem hullerne og skuddene, og det er derfor heller ikke overraskende, at golf er så populært blandt forretningsfolk. Det gør det muligt at blande forretning og fornøjelse på en måde, som man bare ikke ser nogen andre steder. Samtidig kræver golf en enorm mængde koncentration og fokus. Det tager kun få sekunder at slå til golfbolden, men de sekunder kan føles som lang tid, når man står og er fuldstændigt i ét med golfkøllen. Hastigheden på verden omkring én bliver først langsommere og langsommere, og til sidst ophører den helt med at eksisterer. Det er bare dig, golfkøllen og bolden, en glidende bevægelse der gør jer alle til ét, og så vender virkeligheden pludseligt  tilbage. Det giver et sus i maven, og det er en vidunderlig følelse, som giver én lyst til at vende tilbage igen og igen. Det giver også én lyst til at dele denne oplevelse med ens gode venner og  bekendte. Vi vil så gerne have, at du giver gold en chance, og derfor kan du finde støtte i enhver golfklub til at komme godt i gang. Det handler bare om at spørge, og så kan du være sikker på, at nogen nok skal hjælpe dig godt på vej.

  

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk