Hold dig i form til golf-sæsonen | Golf.dk

Hold dig i form til golf-sæsonen

24/09 - 2018 | Thomas Aaris Liltorp

Der er flere ting, der kan være relevant at træne her. Først og fremmest kan det betale sig at bibeholde og styrke konditionen i forhold til de lange gåture på golfbanen, som hører med til et spil. I øvrigt bør armmusklerne holdes i gang, så dit golfslag er lige så godt som før, når den næste sæson starter. Her er to måder, hvorpå du kan holde din gode form.

 

Hold formen med et løbebånd

For at beholde en god kondition, er det nødvendigt med en eller anden form for konditionstræning. Her er løbeture en glimrende metode. Dog kan du her møde samme udfordringer, som er til stede i forhold til golf. Nemlig koldt, regn- eller snefuldt vejr, der står i vejen for din løbetur. Heldigvis er der hjælp at hente i form af et løbebånd. Ud over, at du kan løbe, uden at skulle udsætte dig selv for vind og vejr, har løbebånd andre praktiske egenskaber. Blandt andet at du i højere grad kan kontrollere din løbestil; hermed kan du både presse dig selv til at løbe hurtigere, sørge for, at du ikke kommer til at løbe for hurtigt fra start af, eller sørge for en veltilpasset intervaltræning. Andre fordele er, at du nemmere kan undgå skader, fordi du løber på et fladt underlag, og ikke kan risikere at snuble over noget. Og at du kan tage præcis den distance, du ønsker, uden nøje at skulle planlægge en rute, der passer med dette. Løbebånd fås naturligvis i forskellige modeller med forskellige specifikationer og egenskaber, forskellig topfart, mulighed for stigning med mere. Det kan være svært at vælge, men du kan finde gode guides på nettet til, hvilken slags du skal have.

 

En romaskine sikrer kondition og armkræfter

Det kan godt betale sig at tage skridtet videre fra kun at tage løbeturen. Vil du for alvor holde din krop ved lige, så du er klar på græsset så snart golfsæsonen starter, er det også en god idé at træne på en måde, der styrker armene. Her er en romaskine et oplagt bud, da du hermed både træner kondition samt blandt andet arm- og rygmuskler – og mange af de samme muskler, som du har i brug i forbindelse med golfslag. Endvidere træner du med en romaskine på en forholdsvis skånsom måde, som kan forhindre træningsskader. Af blandt andet disse grunde er romaskiner populære i hjemmene, og der findes et hav af dem. Overvejer du også at anskaffe dig en? Så tjek nettet for at finde en romaskine, der kan hjælpe dig med at vælge den rette romaskine til dine behov, eller du kan springe søgningen over og springe direkte til denne test
.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer