Følg Lucas Bjerregaard i Valero Texas Open på GOLFTV | Golf.dk

Følg Lucas Bjerregaard i Valero Texas Open på GOLFTV

31/03 - 2019 | Sponsoreret indhold

GOLFTV giver adgang til live og on-demand dækning af PGA TOUR via computer, mobil, tablet og man kan se på TV via Chromecast og Airplay.

Et abonnement koster fra 49.-/md. og lige nu tilbydes alle golf fans 7 dages gratis adgang på GOLF.TV

Lucas Bjerregaard har opholdt sig i Nordamerika siden februar og skal nu for femte gang på to måneder spille med og mod verdens bedste spillere i USA. Og det er gået rigtig godt for nordjyden, der debuterede på PGA TOUR med en 12. plads i Honda Classic. Den placering sikrede ham en plads i THE PLAYERS Championship og her sluttede danskeren som nummer 30, mens han i den netop afviklede WGC Dell Technologies Match Play bl.a. besejrede verdens nummer fem Justin Thomas, samt Henrik Stenson i 1/8-finalen og selveste Tiger Woods i kvartfinalen.

Nu gælder det så Valero Texas Open, der også fungerer som forberedelse til årets første major The Masters. Bjerregaard skal blandt andet op mod Texas’ egen Jordan Spieth samt Ricki Fowler, Jim Furyk og Matt Kuchar.

GOLFTV sender fra Valero Texas Open fra torsdag den 4. april og sender mere end 40 timer i løbet af de fire dage turneringen varer. Allerede fra klokken 14.30 torsdag og fredag kan man følge de såkaldte Featured Groups. Her følger man to af de mest prominente 3-bolde på alle 18 huller, og får altså mulighed for at komme helt tæt på stjernerne og se alle slag på en runde.

- ”Det er en rigtig god måde at se PGA TOUR golf på”, siger Jesper Knudsen, der kommenterer Valero Texas Open for GOLFTV. ”Featured Group dækningen viser alle slag, også de dårlige, og der er mere tid til de enkelte slag, så man som seer får mulighed for at se de overvejelser og diskussioner spillere og caddies har. Det er meget lærerigt.”

Der er Featured Group dækning fra alle turneringer på PGA TOUR og den ”fulde” dækning om aftenen er med dansk kommentator.

Valero Texas Open har været spillet siden 1922 og et kig i historiebøgerne viser, at flere af golfens allerstørste har vundet i ”The Lone Star” staten. De senere år har Valero Texas Open haft majorvindere som Rory McIlroy, Jordan Spieth, Patrick Reed og Brooks Koepka med i kampen om sejren, men alle har måttet nøjes med andenpladsen. Sidste år endte Andrew Landry som en overraskende vinder, så måske Lucas Bjerregaard kan levere dette års overraskelse.

 

Valero Texas Open kan følges på GOLFTV:

Torsdag den 4. april: 22.00 – 01.00 (Featured Group dækning fra 14.30)

Fredag den 5. april: 22.00 – 01.00 (Featured Group dækning fra 14.30)

Lørdag den 6. april: 19.00 – 00.00

Søndag den 7. april: 19.00 – 00.00


Jesper Knudsen og Marc Haastrup kommenterer. Man kan stille spørgsmål til kommentatorerne under live sendingen via GOLFTV’s facebookside.

User Comments:

  • Jamen det er jo løgn ?!

    07/04 - 2019 | Jørgen Peter Wassmann

    Lørdag og søndag er også kun featured groups eller huller. Det passer jo ikke at alt vises ! Hvordan gør I andre, der gerne vil se ordentlig dækning ?

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer