DM Herrer | Golf.dk

DM Herrer

23/10 - 2020 |

Deltagere
Alle mandlige golfspillere (amatører og professionelle), som har et aktivt medlemskab af en dansk golfklub. Den enkelte golfspiller/person må kun deltage én gang i den samme turnering. Du må som deltager derfor kun have én Trackman profil, som benyttes i turneringen.*

Handicap
Alle golfspillere uanset handicap kan tilmelde sig turneringen. Der er dog tale om en slagspilsturnering uden handicap, hvorfor man må forudsætte, at spillere med et lavere handicap har størst chancer for at komme længst i turneringen og eventuelt vinde DM.

Tilmelding 
Deadline for tilmelding er den 29. november kl. 23.59.
Tilmeld dig DM Herrer her

* Efter tilmeldingen til turneringen i Golfbox, vil du umiddelbart før 1. december modtage en turneringsinvitation direkte fra TrackMan med supplerende informationer. TrackMan invitationen bliver sendt til den email adresse som du benytter i DGU-basen/Golfbox. For at kunne deltage i simulator turneringer skal du have en TrackMan profil. Hvis du ikke allerede har en TrackMan profil, vil du blive bedt om at oprette en profil, når du accepterer (Join’er) turneringsinvitationen fra TrackMan. TrackMan profilen skal bruges, når du står ved simulatoren og skal logge ind i turneringen.

Spilleform
Der spilles 18 hullers slagspil uden handicap i hver spillerunde. Danmarksmesteren findes blandt deltagerne i finalerunderne, hvor det er den samlede score for de to finalerunder, som afgør mesterskabet. Ved lige resultat afgøres mesterskabet efter matematisk metode.

Hvor, hvornår og med hvem?
En af de fantastiske ting ved simulatorgolf er fleksibiliteten. Det betyder, at du kan afvikle dine runder hvor du har lyst, hvornår du har lyst og med hvem du har lyst til. Så længe du følger nedenstående afviklingsperioder, benytter en TrackMan og er logget ind med din personlige profil.

Afviklingsperiode
Kvalifikationsrunde: Fra 1. december 2020 til 31. december 2020, begge dage inklusiv. De 65 bedste (og lige) spillere går videre til begge finalerunder.

Finalerunde 1: Fra 4. januar 2021 til 31. januar 2021, begge dage inklusiv.

Finalerunde 2: Fra 4. februar 2021 til 28. februar 2021, begge dage inklusiv.

Baner
Kvalifikationsrunden spilles på Wentworth West Course, London
Første finalerunde spilles på Hudson Golf Club, New York
Anden finalerunde spilles på Rungsted Golfklub, Sjælland

Læs mere om banerne og opsætning her

Prøverunder
Der må spilles alle de prøverunder, som spilleren ønsker, både forud for kvalifikations- og finalerunder.

Pris
Gratis - Der er ingen turneringsfee.**

** Dog skal prisen for spil i simulatoren afregnes med den enkelte Trackman facilitet, som selv fastsætter prisen for spil på simulatoren.

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk