Karen Fredgaard var nær toppen af stillingen på Sicilien fra start til slut.

Foto: Brian Rasmussen

Seks danskere i italiensk finale - Fredgaard holder fast

18/03 - 2017 | Martin Rahbech

Der kræves fire runder med stabilt og stærkt spil, hvis man skal blande sig i toppen i de internationale, italienske mesterskaber.

17-årige Karen Fredgaard fra Asserbo har leveret varen i de tre første runde, og nu mangler søndagens finalerunde.

Hun spillede sin tredje runde i par og samlet er hun i +3. Det er kun et enkelt slag fra førstepladsen.

Status efter tredje runde er, at i alt seks danskere er klar til søndagens finale.

Ved Italian International Ladies' Stroke Play Championship er tre danskere videre. Udover Karen Fredberg på andenpladsen er Louise Markvardsen videre fra en delt 26. plads og Smilla Østerby fra en delt 31. plads.

Herrerne spiller Italian International Amateur Stroke Play Championship på Acaya Golf Club

De tre danskere i finalen er Søren Lind og Gustav Frimodt på en delt 37. plads samt Oliver Jespersen på 58. pladsen.

Gå til Italian International Amateur Stroke Play Championship

Gå til Italian International Ladies' Stroke Play Championship

User Comments:

  • Stadig ikke korrekt

    19/03 - 2017 | Willy Kristensen

    Jan, ikke kaste med sten når man ikke selv har fakta i orden. 5 danske kvinder i top 35. Karen 2,Sofie 20,Louise 27, Smilla 33 og Sophie 35.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer