Søren Kjeldsen gik torsdag årets første runde helt uden bogeys i Valspar Championship.

Foto: Getty Images

Søren Kjeldsen igen under pres efter hård afslutning

17/02 - 2017 | Martin Rahbech

Det så lyst og lovende ud for Søren Kjeldsen ved Genesis Open, da han på sit andet hul spillede par-5 hullet 11. med en birdie som afkast. Derefter fulgte lutter par indtil hans afslutning på Riviera Country Club.

Han spillede både sit 16. og 18. hul med dobbeltbogeys. På 16. hul – banens syvende – var han forbi flere bunkers og nåede green med sit fjerde slag på par-4 hullet med lidt over to meter til hullet. Men det krævede to slag for at blive færdig på hullet.

Igen på rundens sidste hul kostede putteren. Han kom på green i tre slag på par-4 hullet, men runden sluttede med et trippelput og endnu en dobbeltbogey.

Med sin runde i +3 deler han 120. pladsen. 

29-årige Sam Saunders er i spidsen efter en bogeyfri åbningsrunde i 64 slag (-7). Han har to slag ned til en kvartet med blandt andre Dustin Johnson på den delte andenplads og tre slag ned til 11 spillere på den delte syvendeplads med blandt andre Phil Mickelson og Padraig Harrington.

Harringtons stærke start ændrer dog ikke på, at han har store problemer med sin skulder.

Efter han missede cuttet ved AT&T Pebble Beach har han ikke rørt en golfkølle på grund af en nerveskade i skulderen, og han valgte også at melde afbud til onsdagens pro-am.

Men trods den stærke start kan det blive nødvendigt med en skulderoperation som vil holde ham ude i omkring 12 uger, så der skal lægges en pause ind i turneringsplanen, men han vil gøre alt for at kunne spille The Open Championship, som skal spilles på Royal Birkdale, hvor han vandt The Open i 2008.

- Jeg skal tage en beslutning i løbet af de næste par uger, for at give mig selv tid til at blive klar til The Open, som selvsagt er den største ting på mit program i år, sagde Phil Mickelson efter sin åbningsrunde til PGA Tour.
The Open Championship spilles 20. – 23. juli.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer