Nyt Golf.dk kommer endnu tættere på de danske golfspillere

09/02 - 2017 | Dansk Golf Union

Danmarks største og bedste golfsite lanceres i dag i en ny og moderniseret version, der skal fastholde positionen med at være tættest på de danske golfspillere

Alle der interesserer sig for golf og over 150.000 golfspillere vil fremover få et flottere og mere brugervenligt Golf.dk, der siden 2010 har været det største golfsite i Danmark. Golf.dk får udover gennemgribende renovering og redesign også en redaktionel oprustning. Fremover vil der være mere unikt videomateriale på Golf.dk, som vil blive bundet endnu tættere sammen med Dansk Golf Unions sociale medier og magasinet Dansk Golf.

- Vi er stolte af vores nyhedssite, som jeg er overbevist om, at vores mange brugere vil opleve som en forbedring. Golf.dk sikrer, at danske golffans til enhver tid har et overblik over, hvad der rører sig i golfverdenen. Men sitet har også til formål at skabe endnu større passion for den sport, som så mange danskere elsker, siger Morten Backhausen, direktør for Dansk Golf Union, som ejer Golf.dk.

For at skabe en bedre læseoplevelse har Golf.dk har fået et nyt og responsivt design, der tilretter brugeroplevelsen udfra om siden ses på en computer, mobiltelefon eller tablet.

Golf.dk er i forvejen danskernes indgang til Golfbox, hvor de tilmelder sig turneringer og reserverer starttider på de danske baner.

Med over 93.000 unikke besøgende og over fem mio. sidevisninger om måneden i golfsæsonen er Golf.dk uden konkurrence Danmarks mest populære golfsite. I golfsæsonen er Golf.dk også blandt de 100 største sites i Danmark.

- Golf.dk skal sammen med vores profilerede magasin Dansk Golf, der kommer direkte ud til alle danske golfspillere og vores sociale medier, underbygge den interesse for sporten lige meget om man er helt ny eller har spillet hele sit liv, siger kommunikationschef, Jesper Jürgensen.


Har du spørgsmål eller forslag til det nye Golf.dk, så skriv gerne til os på redaktion@golf.dk.

User Comments:

  • Spændende

    19/01 - 2017 | Jens Valentin Kristensen

    Forhåbentlig flyttes debatten også over....

  • ny webside

    19/01 - 2017 |

    jeg havde nok foretrukken den nuværende webside's design. Alternativ ev. kigged lidt nærmere på apple' s design og læne sig lidt op af det. øv

  • Debatten

    20/01 - 2017 | Thomas Aaris Liltorp

    Menes der at debattrådene skal flyttes over? :-) Hvis der blot menes funktionen debat kan den findes under menuen "Spil med" eller følgende link: http://beta.golf.dk/forum

  • Debat delen er ufulendt ser

    21/01 - 2017 | Mads Drøschler

    Debat delen er ufulendt ser det lige ud som om. Men vi kan godt regne med alt på den gamle side ryger ud, uden undtagelse.

  • Golf DK's hjemmeside

    25/01 - 2017 |

    Hjemmesiden er utrolig langsom. Ofte må jeg vente flere minutter før et emne åbnes. Måske er der for lidt kapacitet på jeres servere. Håber I gør noget ved problemet. Mvh. Ole Duedal

  • Nyt Golf.dk kommer endnu længere væk fra de danske golfspillere

    09/02 - 2017 | Thyge Thygesen

    Vurderet på det man indtil nu har set på det ny Golf.dk, så kommer det endnu længere væk fra de danske golfspillere. Der har alene været artikler om de danske absolutte topgolfspillere. Bredden har ikke været berørt det mindste, end ikke den nationale elite. Hvis man ikke snart i DGU stikker fingeren i jorden, vil jeg give hjemmesiden endnu større bundkarakter end den hidtidige, når (hvis?) jeg bliver spurgt.

  • Tak for input

    10/02 - 2017 | Jesper Jürgensen

    Kære Thyge, Vi har skam stor fokus på bredden, men selvfølgelig også rigtig meget på eliten, som dem der leverer de flotte resultater og her der er en stor interesse blandt de fleste golfspillere, Så det bliver ikke et enten/eller, men et både/og. Vi kommer omvendt også til at gøre mere for at holde breddespillerne orienteret omkring alt fra nyheder om udstyr, instruktionsvideoer til at gøre deres spil bedre, information om regler, rejser etc. I det hele taget vil vi gerne være et samlende midtpunkt for golfspillere lige meget hvilket niveau og interesse. Men du må meget gerne komme med input til hvilke historier du kunne tænke dig at se på Golf.dk og send det gerne til vores redaktør, Claus Rødgaard og kommunikationschef, Jesper Jürgensen. Vh Jesper - DGU

  • Nyt Golf.dk kommer endnu længere væk fra de danske golfspillere

    12/02 - 2017 | Thyge Thygesen

    Ja undskyld Jesper og Claus. Det slog mig også bagefter at jeg kunne have givet et eksempel på noget DGU/golf.dk/Dansk Golf burde fortælle om: Hvad skal der ske der i de danske klubber i år? Klubbernes sæsonplaner må være så meget på plads at man kan lave samlede oversigter over f.eks. hvilke åbne turneringer, der indbydes til hvor og hvornår. Vi spillere er jo for længst i gang med at planlægge, hvor vi skal tage hen. Og her står de danske klubber MEGET svagt i billedet i modsætning til svenske og tyske, hvor diverse arrangører jo bombarderer os med tilbud. Er det i øvrigt ikke noget som klubberne efterlyser? Det burde de da.

  • Det er bestemt ikke optimalt

    12/02 - 2017 | Kristian Nielsen

    Det kan ikke passe man skal åbne op for en ny golf.dk uden at have styr på alle links osv. Der er masser af fejl på siden IKKE godt. 1. hvis man trykker på baner og tid. I det "gamle" fik man en oversigt over tider uden at skulle logge ind. Nemt og hurtigt. Nu skal man logge ind før man kan se dette. Som nordmand eller andet er det blevet noget mere bølvet at kunne booke tid. 2. Hvordan kommer man tilbage til golf,dk fra Baner og Tid? Tænker mere på de ikke så rutineret bruger af computer. Man skal så op og skrive golf,dk engang til! 3. Under turneringer, søg turneringer, finder en turneringen i en klub, så kan man ikke trykke ind på denne turnering. Eller nogen turneringen for den skyld. 4. Selve golf.dk er alt for sammentrykket mellem de grønnelinjer. Det er slet ikke til at danne sig et overblik over hvad man ønsker at læse. 5. Det er bare slet ikke blevet brugervenligt. Det er som om golf.dk skulle laves smart og ikke brugervenligt! Syntes bare ikke det er iorden der bliver åbnet for noget der kun fungere halvt.

  • Tak for dit indlæg

    13/02 - 2017 | Kenneth Bødker

    Kære Kristian. Det har været en stor opgave at lukke det gamle golf.dk ned og starte et helt nyt site op. Som du skriver er der links der ikke virker og det retter vi løbende som vi finder dem. Skriv gerne til hos på redaktion@golf.dk når du finder nogen. Vi arbejder på at alt bliver integreret på golf.dk på en funktionel måde og retter til løbende. Mht. turneringslinks så opdaterer vi listen efterhånden som turneringerne bliver oprettet i golfbox. Vi får mange input om vores design som vi kigger på men ved også af erfaring at det tager tid at vende sig til en ny side. Vh. Kenneth/DGU

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer