Lykke og luftslag i kravlegården

29/10 - 2016 | Henrik Søe

- Er der om fem minutter. Skal jeg have hele pivtøjet med?

Sms’en tikker ind på en herlig majdag, hvor solen skinner og fuglene synger. Dansk Golf har sat Brian Lykke stævne i Hedeland Golfklub. Det er blevet tid for forsøgskaninen at komme på græs. Nu skal Brian for første gang i sit unge golfliv prøve at spille nogle huller.

Med et stort smil, solbriller og skjorteærmer, der er rullet op til albuen, dukker han op med sin spirtnye golfvogn og et sæt funklende jern, som i den Blå Avis uden problemer kunne gå under betegnelsen “stort set aldrig brugt”.

Brians golfmødom skal tages på Maglehøjbanen, Hedelands par 3-bane, og inden vi sætter kurs mod kravlegården, skal der varmes op på rangen. Det er nemlig ikke meget, Brian har fået luftet sit udstyr, siden han tog beslutningen om at kaste sig over golfsporten.

- Det er bestemt ikke fordi, lysten har manglet, men jeg har simpelthen været ramt af en arbejdstsunami af en anden verden, siger Brian Lykke, mens han overvejer, hvilket jern han skal bruge.

Som skuespiller er man ofte enten meget travl eller meget arbejdsløs. Brian Lykke er i den første kategori for tiden. Efter vores golfseance går turen til København, hvor han skal lægge dansk stemme til en figur i en ny stor tegnefilm, og senere på aftenen drøner han til Odense for at spille sommerrevy. Oven i det hele har han også lavet en reklamekampagne for 3F, så det kan tælles på en enkelt hånd, hvor mange gange Brian Lykke har fundet tiden til at slå bolde.

Mercedes - ikke McDonalds

Brian fisker 9-jernet frem, og efter at have studset lidt over om det nu er venstre eller højre hånd, der skal være øverst, banker han energisk til bolden, som med en fin lille draw havner cirka 100 meter ude.

- Det var rart, jeg er tilfreds. Det rykker virkelig, når man rammer den, og jeg forstår nu, hvad det er folk siger, når de fortæller om glæden ved at ramme bolden og bare se den flyve, siger Brian Lykke og lægger en ny bold til rette, hvorefter han slår et stort hul i luften.

Og sådan fortsætter det. Hæderlige - og til tider rigtig gode - slag afløses af horrible, og forklaringen på de ujævne resultater skal åbentbart findes på rangeboldene, der er udstyret med forskellige sponsorlogoer.

- Jeg kan ikke, når der står McDonalds. Det skal være en Mercedes, konstaterer Brian Lykke, inden vi sætter kurs mod par 3-banen.

Korsets tegn og så afsted

- Ah. Det ser dejligt ud. Perfekt for sådan en som mig, lyder det, da vi når frem til teestedet og det første hul, hvor flaget står 133 meter ude i en ikke så fjern horisont -  uden større forhindringer på vejen.

Brian stiller sig op, slår korsets tegn og leverer et slag, som en handicap 36-spiller ville være stærkt fornøjet med. Bolden ligger cirka 20 meter fra green, men så begynder vanskelighederne, og først efter yderligere seks slag falder bolden endelig på plads i koppen. Her skal det retfærdigvis siges, at Brian Lykke aldrig tidligere har prøvet at putte.

På andet hul slår han igen et flot teeslag. Denne gang er bolden næsten på green.

- Hvad skal jeg bruge nu? spørger han.

Vi bliver enige om, at han skal forsøge sig med en pitch, men bolden forlader aldrig rigtig græsset. Det bliver en jordfræser, som suser hen over green og ned i en af de blot to bunkers på par 3-banen.

- Hvad er nu det. En bunker? Nå ja, så får jeg også prøvet det. Det er kun godt for min udvikling, siger han og skridter i rask tempo hen over green for at se nærmere på ulykken. Dansk Golf udsendte må dog bryde ind, da det foregår med vognen på slæb.

- Hov, det må du altså ikke, siger Dansk Golfs udsendte og glemmer helt, at Brian Lykke endnu ikke har fået hverken regel- eller etiketteundervisning.

Den forbandede driver

De resterende huller byder på et par små sejre og en del kiksere. Heraf tre i træk da Brian på banens længste hul på 184 meter forsøger sig med driveren. To luftslag, et toppet klonk og en del mindre pæne ord bliver det til, inden vi efter fem huller kigger på uret og konstaterer, at Brian skal afsted mod København og næste opgave i den travle kalender.

- Jeg vidste godt det ville være et travlt forår, men ikke så vanvittigt. Så mine ambitioner om at komme i gang for alvor må jeg nok skyde til efteråret. Men det bliver til noget. Ikke mindst fordi jeg har lovet min kæreste at tage det mere roligt oven på det her vilde forår. Med det tempo bliver man gammel før tid, siger Brian Lykke.

Også tiden som en faktor på golfbanen står nu mere klart for nybegynderen.

- Selv om vi gik frisk til derude i dag, fordi vi havde en bagkant, kan jeg godt mærke, at golf tager tid. Men jeg kan også fornemme roen i spillet, og jeg kan sagtens forestille mig at tusse rundt her om formiddagen og hygge mig. Jeg har virkeligt nydt det i dag, og det har faktisk levet op til mine forventninger én til én. Jeg havde drømt om, at det skulle være solskin, og at jeg skulle opleve glæden over gode slag og frustrationen over slet ikke at ramme den. Og det var præcist, hvad der skete, siger Brian Lykke, som trods sine genvordigheder undervejs i dagens debut sagtens kan se sig selv som golfspiller.

- Jeg synes ikke, jeg spillede som om, jeg ingen arme havde. Jeg tror sgu på, at jeg kan lære det her. Og jeg har lyst til det. Efter artiklerne i bladet har jeg allerede fået beskeder fra seks venner, som har set, at jeg er begyndt med golf. De vil allesammen have mig med ud at spille. Nu er jeg på ingen måde klar endnu, men jeg kan altså godt se fidusen i at aftale en golfrunde med nogle venner, som man måske ikke ser så tit - og så slutte af med en frokost og en stor fadøl på terrassen. Det er jo livskvalitet!

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer