- Resultatet er lidt ligegyldigt
Af Claes Meldal
Tourspillernes Hemmeligheder: Når tourspillerne spiller pro-am, er det ikke nødvendigvis for at sætte banerekord. Til gengæld får de andre værdifulde ting ud af deres deltagelse
Velkommen til Tourspillernes Hemmeligheder, hvor Golf.dk går tæt på nuværende og tidligere tourspilleres bedste, sjoveste og skøreste øjeblikke. Læs tourspillernes historier hver onsdag.
Hvad er det bedste og det værste ved at spille pro-am?
Rasmus Hjelm:
Det værste er, når ens medspillere ikke forstår, at pro-am'en er ens prøverunde. Det vil sige, at resultatet af runden er lidt ligegyldigt.
Det bedste er at få et hold, hvor alle kan spille golf, og hvor folk gerne vil lære noget nyt. Jeg kan godt lide at fortælle, hvad jeg føler er rigtigt og forkert, og jeg kan i mange tilfælde godt fortælle hvad jeg mener, at den enkelte spiller ville få glæde af for at forbedre sit spil og dermed sit handicap.
Amanda Moltke-Leth:
Det bedste ved en pro-am er, at vi får en træningsrunde dagen før en turnering, og tirsdagen kan bruges til at træne andre dele af spillet. Til tider møder man interessante mennesker, og det skader jo ikke at høre om andre menneskers liv og job.
Det værste er, at det kan tage frygtelig lang tid...
Charlotte Kring Lorentzen
For mig er det vel egentlig "am-am"...
Jeg elsker at komme i en bold, hvor folk interesserer sig for, hvad det er jeg går og laver med min golf, og som gerne vil lære.
Sådan er langt de fleste mennesker til sponsordage og lignende, men engang imellem støder man på en, der kun er kommet for at spille og i øvrigt er fuldstændig ligeglad med sine omgivelser. Så kommer man til at føle sig lidt til overs.
3 kommentarer til "- Resultatet er lidt ligegyldigt"
rasnus hjelm
Ved Rasmus Hjelm ikke at folk betaler penge for at være med i en pro-am og at resultatet bestemt ikke er ligegyldigt... Håber da aldrig at jeg får tildelt ham i en pro-am.
Arh bob
Hej Bob.
Nu er det jo for hans vedkommende ligegyldigt da han får pro-am'en som sin prøverunde.
Han skriver jo at det er en prøverunde i den forstand at det er for ham, men samtidig skal man da heller ikke betale for at være med i en pro-am hvis man er ude på at være turneringsseriøs.
Pro-am'en er vel mere lavet som en mulighed for at spille med elitespillere, og hvis man viser at man gerne vil lære, så tilkendegiver han jo også at han gerne deler ud af viden. :)
Pro-am
Jeg ville da elske at gå en runde med en pro, også selvom man ikke vandt turneringe, det er jo bare en bonus. Det må da være fedt at gå og høre om hvad de går og laver i hverdagen...