Jyden han er stærk og sej

Thomas Nørret kom sikkert gennem tourskolen og kan se frem til sin anden sæson på European Tour

Printer venlig versionSend til en ven

Power Rankings: Thomas Nørret skal nu bide sig fast på Touren, og Danmarks fremtid viste flaget flot frem i Florida

Her får du ugens Power Rankings på Golf.dk, hvor vi tager pulsen på de hotteste danske golfspillere lige nu. Som sædvanlig vælger golf.dk de fem skarpeste på et 100 procent subjektivt grundlag. Smid en kommentar, hvis din danske favoritspiller spiller drømmegolf og simpelthen skal med på listen næste gang.

1. Thomas Nørret
Sidste uge: 1
Seneste resultat: Nr. 12 i Final Stage på tourskolen (European Tour)

Stærke Thomas Nørret styrede sikkert gennem Final Stage på tourskolen, hvor med rigelig sikkerhedsafstand ned til stregen snuppede et European Tour-kort. En bundsolid indsats af sønderjyden, der nu skal forsøge at krydre sit stabile spil med et par topplaceringer i 2012.

2. Nicole Broch Larsen
Sidste uge: Ny
Seneste resultat: Nr. 2 i Gate American Junior (juniorturnering)

Nicole Broch Larsen spillede fremragende golf ved Gate American Junior og var med i topkampen til det sidste. Hun måtte dog nøjes med andenpladsen efter østrigske Marina Stütz, men med fem slag fra Hillerød-pigen ned til tredjepladsen stod slaget reelt kun mellem to spillere. Stærk indsats!

3. Emil Søgaard
Sidste uge: Ny
Seneste resultat: Nr. 4 i Junior Orange Bowl (juniorturnering)

En lav finalerunde kunne have bragt Emil Søgaard helt til tops i Florida, men Ikast-spilleren måtte tage til takke med en 4. plads efter en 70’er. Den enlige danske deltager i drengerækken startede forsigtigt ud med en 73’er, men kom flot igen med tre runder under par og var ikke langt fra sejren.

4. Emily Pedersen
Sidste uge: Ny
Seneste resultat: Nr. 5 i Junior Orange Bowl (juniorturnering)

Emily Pedersen havde ingen problemer med at begå sig på internationalt niveau blandt nogle af verdens stærkeste juniorspillere. I Junior Orange Bowl viste hun Dannebrog flot frem med fire stabile runder, og det indbragte en fornem 5. plads i en samlet score på tre over par.

5. Thorbjørn Olesen
Sidste uge: 2
Seneste resultat: Nr. 19 i Dubai World Championship (European Tour)

Thorbjørn Olesen overgik de flestes forventninger i sin rookiesæson på European Tour, og Værløse-spilleren sluttede som en flot nr. 19 i den stjernespækkede sæsonfinale i Dubai. Det indbragte ham over en halv million kroner. Det bliver spændende at se, om Thorbjørn kan udvikle sig og blive endnu bedre i 2012.

Boblere

Ingen