Areal til OL-bane fundet

Peter Dawson har fundet et areal til OL-banen (Foto: Getty Images)
Peter Dawson har fundet et areal til OL-banen (Foto: Getty Images)

Printer venlig versionSend til en ven
Alle verdens toparkitekter er på jagt efter den højtprofilerede opgave i forbindelse med OL i Rio
Når der i 2016 skal afholdes OL i Rio, Brasilien, er golf for første gang i mere end 100 år på programmet.

Banen hvor der skal spilles OL-golf er endnu ikke bygget, men Peter Dawson fra R&A har ifølge Golf Business Community bekræftet, at man har fundet det areal, som banen skal anlægges på.

- Der foregår i øjeblikket forhandlinger, så Rio de Janeiro kan overtage grunden, sagde Peter Dawson.

Det er endnu ikke besluttet, hvem der skal tegne den olympiske bane, men de fleste af de store navne indenfor golfbanearkitektur, har allerede budt ind på opgaven. Ifølge Peter Dawson varer det ikke længe, før der bliver udpeget en arkitekt.

- Hvis vi skal nå at være færdige til tiden, skal vi have fundet en arkitekt, godkendt designet og være begyndt på anlægsarbejdet i 2012, sagde Peter Dawson.

Arealet, hvor Ol-banen skal ligge, er en del af af stort boligområde med sandjord og en del mangrove-sumpe.

I lokalplanen for området var der også en golfbane, som skulle tegnes af Martin Hawtree (Simon’s og Greve). Banen blev aldrig anlagt og var ikke designet med professionelle turneringer for øje, og der skal derfor laves en ny.