Groft hærværk og tyveri i jysk klub

Brønderslev Golfklub blev i påsken udsat for omfattende hærværk og tyveri
Brønderslev Golfklub blev i påsken udsat for omfattende hærværk og tyveri

Printer venlig versionSend til en ven

Brønderslev Golfklub blev i påsken udsat for groft hærvæk og indbrud. Gerningsmændene løb med hele omsætningen fra påskedagene.

Brønderslev Golfklub har haft indbrud flere gange i sit store klubhus. Men det seneste i påsken var det hidtil værste af slagsen.

- Det er rigtig træls, som formanden Ove Pedersen udtrykker det.

Indbruddet skete natten mellem 1. og 2. påskedag. Udover selve tyveriet er der også begået hærværk.

- Alle låse er brudt op og ødelagt. Vores PC’er og server er smadret. Også restauranten er det gået hårdt ud over. Ødelæggelserne er meget omfattende, og vi er langt fra færdige med at komme i orden igen, fortæller Ove Pedersen til Golf.dk.

Klubbens pengeskab blev brudt op og tømt for påskens omsætning. Hvor meget, har man endnu ikke er overblik over. Også herre- og dameklubbernes afdelinger,er det gået ud over. Politiets efterforskning har foreløbig ikke ført til anholdelser.

I klubben undrer man sig over, at tyvene tilsyneladende har kunnet arbejde uforstyrret i flere timer. Klubhuset i Brønderslev er nemlig både videoovervåget og tilmeldt et vagtfirma.

- Vi har naturligvis forsikret det meste, men vi bruger stadig meget arbejde på at komme over det her og ved snart ikke, hvad vi skal gøre yderligere for at sikre os, siger Ove Pedersen.


1 kommentar "Groft hærværk og tyveri i jysk klub"

Også i Svendborg

I Svendborg var der også ubudne gæster. Proshopen blev tømt for store dele af dets udstyr, tøj mv. I klubben er der ligeledes blevet fjernet en stor fladskærm.

Og for at det ikke er nok at begå indbrud, så valgte tyvene også at smid sodavand over hele klubhuset for lige at gøre livet mere surt for ejere, ansatte og medlemmer.