Aprilsnar i golfens verden

I Silkeborg blev golfsultne spillere mødt af denne meddelelse på 1. tee (Foto: Silkeborg Golf Club)
I Silkeborg blev golfsultne spillere mødt af denne meddelelse på 1. tee (Foto: Silkeborg Golf Club)

Printer venlig versionSend til en ven

Når datoen hedder 1. april er det tid for løgnehistorier, og dagen i går var ingen undtagelse. Vi har samlet et lille udpluk af gårsdagens historier og narrestreger i golfens verden her.

Man skal som bekendt altid være varsom med at tro på, hvad medierne fortæller, og 1. april er der grund til at være ekstra forsigtig.

En af de bedste 1. april-historier fra golfens verden blev til i 1990, hvor Golf Magazine bragte den revolutionerende nyhed om, at Augusta National havde valgt at lave den private ekslusive klub om til en offentlig bane med adgang for alle. Nyheden fik folk til at gå fuldstændig amok, og både Augusta og bladets redaktion blev kimet ned af folk, der ville have fingre i et medlemskab.

Golf Magazine blev efterfølgende tvunget til at udsende et dementi, men så galt går det dog næppe for de medier, klubber og personer, der i går valgte at bruge 1. april til lidt sjov i golfgaden.

I Silkeborg fejrede man 1. april ved at åbne for spil på sommergreens, men klubben valgte også at bruge datoen til at tage gas på de mange fremmødte spillere ved at placere en besked på 1. teested om at vestsløjfen var lukket fordi Thomas Bjørn spillede træningsrunde (se billedet herover).

Som nogle måske var klar over, spiller Thomas Bjørn i Marokko i disse dage, men respekten for meddelelsen var alligevel stor nok til at bringe folk i tvivl:

- Der var adskillige spillere som måtte en tur omkring klubhuset med et stort spørgsmålstegn, forlyder det fra Silkeborg.

I Svendborg Golfklub oplyste man på hjemmesiden, at baneudvalget har besluttet sig for at sløjfe de røde og de blå teesteder for i stedet at bruge alt krudtet på de øvrige teesteder:

- Vi har valgt at øge indsatsen på gul/hvid tee ved at gøre dem så gode, at der rent faktisk kan trænes med putteren på selve teestedet, hvis man fx. står og venter på at slå ud. Det er naturligvis en stor økonomisk udfordring og meget tidskrævende, og for at få råd/tid til dette arbejde, har vi valgt at nedlægge rød/blå tee, lød det på klubbens hjemmeside.

Lidt længere nordpå, i Odense Golfklub, havde man også brugt dagen til at sende en opsigtsvækkende meddelelse ud til klubbens medllemmer:

- Odense Golfklub afholder som noget nyt i 2011 stopprøve i regler for klubbens medlemmer. Der er mulighed for at tage prøven tirsdage kl. 19 frem til d. 1. juni. Hvis man dumper prøven eller ikke møder op fratages alle rettigheder til spil på banen. Tilmelding skal ske i klubhuset.

Det norske golfsite Golferen.no havde op til flere aprilsnarre i spil. En af dem var en pressemeddelelse fra Norges golfforbund, som havde besluttet at gøre golf til en norsk sport ved at “fornorske” en lang række golfudtryk. Det betød blandt andet, at nordmændene fra 1. maj skulle kalde birdies for ryper, chip for flipp og greens for flaggområde.

Golf.dk var i samme boldgade med nyheden om, at EU har indført en række nye regler for golfen i Europa - blandt andet med hjælp fra Dan Jørgensen og den finske rekreationskomissær Yksi Huhtikuu - hvis navn i øvrigt direkte oversat betyder 1. april.

Det var ikke kun golfmedierne, der brugte 1. april til at narre folk. Den danske pro Lasse Sonne Nielsen fik også flere af sine bekendte til at ryge i med begge ben, da han på Facebook skrev:

- Det var så den golfsæson... 2 måneders hvile og 3 måneders genoptræning! Lortetrappe! :-(

Har du eksempler på 1. april-jokes fra golfens verden, så bring dem endelig til torvs i kommentarfeltet herunder....


1 kommentar "Aprilsnar i golfens verden"

Augusta igen

Denne artikel blev lagt ud 1. april i år, med beskeden om at flere spillere var suspenderet fra Masters efter at have optage video fra de lukkede områder på Augusta klubben:

http://www.geoffshackelford.com/homepage/2011/4/1/masters-rescinds-invit...

Indsend kommentar

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML-tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd> <i> <b> <u> <embed> <div> <param> <object> <table> <tr> <td> <hr> <p> <br> <sub> <sup> <strike> <img>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
Sikkerhed
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Svar på spørgsmålet
Ugens Tip: Har du svært ved at finde de rigtige længder på green? Så kan du få skærpet dit touch med dette tip
Hvis du hører til dem, der kæmper med længderne på green, så er der hjælp at hente. DGU's mentalcoach Michael Pipper er klar med et tip, der både kan...

Seks hold var med, da Samsø var vært ved nyt Danmarksmesterskab

Halstedhus Efterskole i Nakskov kan nu kalde sig Danmarksmestre i golf for efterskoler. Holdet med pro Hans Henrik Larsen som kaptajn vandt med fem point foran Idrætsskolerne Ikast. Det er første gang nogensinde, der afvikles DM for efterskoler.
Et stærkt samarbejde

To af de største aktører i den danske golfverden – GolfBox og Dansk Golf Union – står bag Golf.dk. Visionen for samarbejdet er at skabe et mødested for alle danske golfspillere.

DGU regelprøven er en del af begynderforløbet for de klubber, der har valgt at deres begyndere skal tage regelprøven online.

Er du allerede golfspiller, men har brug for at få afprøvet din viden om golf regler og etikette, så tag prøven, blot for sjov.

Tag regelprøven

Fra gammelt til nyt

Golf er en udstyrssport, og der er ikke noget mere lækkert end at få skiftet det gamle udstyr ud med noget nyt. I Golf.dk’s auktionshal kan du sælge dit gamle udstyr og måske også gøre et kup.

Golfnyheder på din hjemmeside

Nu kan du få nyhederne fra Golf.dk på din egen hjemmeside. Hvis du har en hjemmeside og er vild med golf, så har Golf.dk et godt tilbud til dig.

Læs mere her