Greenfee-gæsterne svigtede i 2010

Også i København har man oplevet en mindre tilbagegang i antallet af greenfee-gæster. (Foto: Henrik Søe)
Også i København har man oplevet en mindre tilbagegang i antallet af greenfee-gæster. (Foto: Henrik Søe)

Printer venlig versionSend til en ven

Flere klubber melder om en nedgang på omkring 20 procent i antallet af greenfee-gæster. Det viser en rundspørge, som Golf.dk har foretaget.

Der er ganske vist spredte positive tegn rundt omkring i de danske klubber, men tendensen er klar:

 

Antallet af greenfeespillere på de danske baner er faldende.

 

Som de tre væsentligste årsager angives den almindelige afmatning, en lang og hård vinter 2009/2010 og sidst, men ikke mindst, en charmeoffensiv fra de svenske baner. Hertil kommer en lav svensk kronekurs, der betyder, at svenskerne i højere grad bliver hjemme. Omvendt tager flere og flere danske golfspillere til Sverige, hvor de får mere for den danske krone.

 

Af de 10 klubber Golf.dk har undersøgt, melder seks om tilbagegang i 2010 i forhold til året før. Tre klubber har omkring samme antal, mens kun en enkelt klub kan melde om en større fremgang:

 

Frederikshavn Golf Klub:
- Det ser bestemt ikke godt ud, siger klubbens sekretær Annemette Mørk.

- Sidste år havde vi 4488 gæster og i år, hvor sæsonen vist må siges at være forbi på grund af sneen, nåede vi 3332. Altså en tilbagegang på over 25 procent. En lang vinter med skader på banen og svenskere, der til dels svigter de nordjyske baner, er årsagen, fortæller Annemette Mørk.

 

Nordvestjysk Golfklub:
Her kunne man på den netop afholdte generalforsamling konstatere, at indtægterne var vigende. Ikke mindst på grund af et fald i antallet af greenfee gæster på 1000. Klubbens nyvalgte formand Ejgil Nielsen oplyser, at det er en tilbagegang på ca. 20 procent.

 

Trehøje Golfklub:
Er en af de klubber, der holder skindet på næsen, godt og vel. I år har den midtjyske klub vest for Herning haft 6800 gæstespillere. Det er en lille fremgang på ca. 200.

 

Esbjerg Golfklub:
Her fremgår det af et bestyrelsesnotat, at klubben sidst i september havde haft 4077 greenfee-spillere, hvilket var en tilbagegang på 12 procent. Som den væsentligste årsag angives en hård vinter, der satte banen tilbage i starten af sæsonen, hvilket gav dårlig omtale.

 

Svendborg Golf Klub:
En af de få klubber, der kan melde om en flot fremgang på hele 20 procent. Men alt er ikke positivt i klubben, der for tredje år i træk må melde om et vigende medlemstal, dog moderat vigende for sæsonen 2010.

 

Korsør Golf Klub:
- Sæsonen har været meget skuffende. Vi har haft en tilbagegang af gæstespillere på 20 procent, oplyser sekretær Micki Jacobsen til Golf.dk.

 

Golfklubben Maribo Sø:
- Vi har haft en ”markant” fremgang på 6!, lyder det lakonisk fra klubsekretær Jørgen W. Nielsen.

- Sidste sæson havde vi 2259 gæster. I denne er vi foreløbig landet på 2265.

Jørgen Nielsen frygter dog for fremtiden og siger, at det er svært at få folk til at rejse 120 kilometer ekstra til et udkantområde, samtidig med, at svenskerne inviterer på billig golf og gode baner lige på den anden side af Øresund.

 

Københavns Golf Klub:
Her har man haft en mindre tilbagegang, oplyser sekretær Eva Dall.

- Der er dog også helt lokale ting, der spiller ind. Blandt andet prioriterer vi på visse tidspunkter banen til vore egne medlemmer frem for gæstespillere, siger Eva Dall, som dog slår fast, at gæstespillere er velkomne og at hun venter flere de næste år, bl.a. på grund af de differentierede medlemsskaber, som nu bliver mere og mere almindelige rundt omkring i klubberne.

 

Asserbo Golf Club:
Her ender man på nogenlunde samme antal greenfee spillere som i 2009.

– Og det selv om vi faktisk har sat vores greenfee op i højsæsonen til 450 kr., fortæller klubchef Arne Larsen. Da vi ligger i et udpræget sommerhusområde, er juli vores bedste måned. Der har været 3895 på den store bane og cirka 1000 på den lille bane i Asserbo.

 

Nordbornholms Golf Klub:
En mindre tilbagegang fra 7746 i 2009 til 7338 indtil 1. december 2010, svarende til en nedgang cirka fem procent.

- Vores geografi er imod os, siger forretningsfører Carsten Hæstrup. Svenskerne bliver hjemme, hvor de får mere for den svenske krone. Mange danskere stopper i Sverige og sparer dermed også færgen til Bornholm. Og så bliver det ikke bedre af, at man i Sverige har nedsat momsen med 15 procent på hotelophold.


15 kommentarer til "Greenfee-gæsterne svigtede i 2010"

Greenfee

Årsagen til jeg ikke vil spille andre baner....simpel....det er for dyrt og man har altså svært ved at få lavet nogle aftaler klubberne imellem som giver gensidigt rabat.
- 200,- kr....så bør det ikke koste mere....beklager.

Greenfee

Årsagen til jeg ikke vil spille andre baner....simpel....det er for dyrt og man har altså svært ved at få lavet nogle aftaler klubberne imellem som giver gensidigt rabat.
- 200,- kr....så bør det ikke koste mere....beklager.

Greenfee

Årsagen til jeg ikke spiller på andre baner - det er PRISEN,sænk prisen og få flere greenfee spiller,det vil i længden betale sig

udgifterne!!

Grunden til at jeg ikke spiller så meget green-fee er til dels at jeg betaler en del til min egen klub så når jeg har tiden vil jeg gerne "have noget for pengene". Desuden ved man ikke altid hvad man får når man prøver et nyt sted!

greenfee

Jeg ved af omveje at der er gang i noget spændende i Nordjylland.

Der er 8-10 klubber som går sammen og laver noget ligende Vaneren rundt i sverige. 5 greenfee for 1000kr. Egen hjemmeside og det lyder indtil videre meget professionelt...

Greenfee

Det er der en ganske simpel løsning: Sæt priserne ned!!!!!

Greenfee

Enig i at det generalt er alt for dyrt - jeg spiller meget greenfee, men næsten altid i.f.m. brug af golfhæftet, specielle tllbud og gode venners mulighed for at tage gæster med på banen, og så bliver det vel også til 10 runder hinsidan i løbet af sæsonen

Greenfee

Det er generelt bare for dyrt at spille Greenfee - 2 personer 700-1000 kr. Halver det !!

Greenfee- så se INFOgolf.dk

Hvis I mener det er for dyrt at spille greenfee, så prøv at se på
Infogolf.dk
De har en value for moneyfunktion der kan fortælle om du får noget for dine hårdt beskattede penge. Peg eks på midtsjælland og du kan se Ledreborg giver noget for pengene. De har også en del tilbud igennem sæsonen.

Greenfee

Årsagen kan vel også være at F-medlemmerne ikke kan benytte Greenfee ordningerne som deres klubber har med andre klubber. jeg har før brugt dem flittigt, men ikke i år, altså igen prisen.

Tjek lige datoen!

Nu kan man ikke give fleks skylden for alle ulykker her i landet.... Specielt ikke i 2010 som denne artikel omhandler. For her eksisterede fleks ikke endnu :-)

Jeps, og med rødt flertal kommer der 50 kr. til betalingsringen

oven i greenfeet pr. runde for alle københavnerne :-)

Sammen med de 11.000 kr. som de årligt skal betale for at komme på arbejde løber det nemt op i 2 års ekstra kontingent som de ÅRLIGT skal finde i deres budget.

Det bliver ikke nogen fest at drive golfklub hvis de røde kommer til vil jeg mene......

TIF

Så er det jo godt at det kun er rige mennesker der spiller golf!

PS Luk nu munden, den ring er ikke besluttede endnu. Det der er kommet er et forslag fra 2 partier...

@CS: Ingen kan lukke munde på mig :-)

Jeg har fortsat emnet i debattråden:

"Med rødt flertal kommer der med 50 kr. til betalingsringen."

Du er velkommen til at give et bidrag om din vurdering af betalingsringens indflydelsen på golfklubbernes økonomi.

Lavere priser duer ikke

En interessant tråd om nedgangen i antallet af greenfee-spillere i en række klubber - måske endda i de fleste.

Der er en del debattører, der giver udtryk for, at det er for høje greenfee-priser, der er årsagen. Det er i hvert fald det, der får dem selv til ikke at spille greenfee.

Pudsigt nok er der ingen, det nævner den almindelige afmatning i økonomien som årsag. Det er ellers den, der har ramt stort set alle andre i den turistprægede verden. Og når dette kombineres med en sjaskvåd sommer, så vil der komme færre også på golfbanerne.

Det er muligt, at det er de høje priser, der får enkeltpersoner til at blive væk på grund af deres egen privatøkonomi. Det er vel fair nok.

Men jeg synes, at man skal være opmærksom på, at målet ikke er at få så mange greenfee-spillere som muligt, men at få så mange indtægter som muligt.

Det kan godt være, at en prissænkning ville få flere til at komme på banerne, men spørgsmålet vil så være, om der kommer så mange flere, at det vil give et overskud i forhold til nu med færre greenfee-spillere.

Ét er dog givet, nemlig at flere greenfee-spillere vil betyde øget slid på baner og faciliteter og dermed øgede udgifter til vedligeholdelse.

Det kan godt være, at lavere priser ville give flere greenfee-gæster, men det er ikke det samme som, at det kan betale sig.

Så, "sænk prisen" er ikke nødvendigvis løsningen - bortset lige fra i privatøkonomien.