For nogle år siden smittede manden mig med kronisk golffeber. Selv om prognosen er dårlig, har vi det herligt, og de tilstødende komplikationer som rejsefeber har ført os vidt omkring i Europa og andre verdensdele.

I år gik turen til Costa de la Luz, der ligger vest for Gibraltar. I forhold til Costa del Sol, hvor byerne er klistret sammen af store, grimme byggerier, hvor trafikken er tæt, hvor mange golfbaner ligger indeklemte, og hvor de tilstødende pragtvillaer beskyttes med hegn, ja så er det vidunderligt at komme til et område, der er mere autentisk, og hvor golfbanerne ligger i uspolerede landskaber.

Mange af småbyerne ligner stadig fiskerlejer, og det nye byggeri, der afspejler den spanske arkitektur, holdes i vid udstrækning nede. Da det blæser noget mere på disse kanter, køler det dejligt om sommeren, og det er endnu en årsag til, at mange spaniere selv foretrækker dette område, når de holder ferie.

Udgangspunktet for vores tur er den lillebitte by Puerto Sherry på Hotel Yacth Club, hvor der fra de store terrasser er en imponerende udsigt til sejlskibene i marinaen, Cádiz og Atlanterhavet.

Særklasse med særsyn
Efter anbefaling kører vi først til Montecastillo, som er en del af Atlantee Golfs 11 baner med rabatordninger. Montecastillo ligger lidt uden for Jérez de la Frontera og hører til det internationale Barceló Golf Ressort, hvor man også kan bo. De grønne, brede fairways ligger i et lettere kuperet, frodigt terræn med et par søer og stejle bakker, der udfordrer ens lungekapacitet, når man går. Alle greens er i top, og ifølge manden er bunkers i samme fine stand.  

Mit eget spil går udmærket, lige indtil vi på bag-ni støder på et svensk ægtepar, som tilbyder, at vi kan gå med dem. På dette hul går drivet over en dyb slugt, som desværre absorberer min bold, og det ender med en streg. Jeg giver mig selv nogle spanske ukvemsord, nu vi er på disse kanter, og skal vist arbejde noget mere med at tackle den tåbelige præstationsangst for harmløse naturfænomener og fremmede svenskere. Nok om det, for svenskerne er vældig flinke, mit spil kommer hurtigt på højkant igen, og vi har alle en pragtfuld runde, som bliver afsluttet med et køligt glas hvidvin og en frisk frugtsalat. Montecastillo, der er designet af Jack Nicklaus, betragtes i øvrigt som en af de bedste baner i Europa.

Montemedio Golf & Country Club skal også nævnes. Banen er enestående, og bortset fra det flotte klubhus i neoklassisk andalusisk stil er der ingen bebyggelse i nærheden. Montemedio er omgivet af gamle, vilde oliventræer, kork- og pinjetræer. Der er flere søer og fantastiske udsigter til dalen, havet og Vejer de la Frontera, som stråler med sine hvidkalkede huse på toppen af et nærliggende bjerg. Banen er meget grøn, velplejet og spændende. Vi har den nærmest for os selv, og der er god tid til at se på storkereder, gæs, ænder, kaniner og rådyr, eller i det mindste deres efterladenskaber hist og pist.

Vi spiller flere andre baner som El Puerto, der ligger lige i nærheden af hotellet i Puerto Sherry. Banen har 11 søer, let kuperet terræn og ingen blinde huller. De brede fairways, der er lidt afsvedne, giver masser af udfordringer, og alle greens er i top. Mit scorekort er ikke noget at prale af, men en enkelt birdie og synet af et par hærfugle gør dagen til en særlig ornitologisk oplevelse.

Manden spiller Sanlúcar alene, mens jeg foretrækker en familietur til den nærliggende naturpark Doñana.  Han er godt tilfreds med banen, hvor de første ni huller er præget af nogle anderledes marskomgivelser, sand og flade bunkers, mens de sidste ni huller er mere ”amerikanske” med flere vandhazarder, højt beliggende teesteder og udfordrende greens i flere niveauer.

Ambitioner og forventninger
Alt i alt er Atlantee Golfs baner vældig gode, og vi mangler stadig at spille en del – blandt andet Novo Sancti Petri syd for Cádiz. Der er tre 18 hullers baner, som ligger i et af Spaniens største golf resorts. Bane A og B er omgivet af 16 fire-fem stjernede hoteller, og der er udsigt til en af de flotteste strande i landet.

Jeg nyder selvfølgelig det behagelige klima og at spille de flotte baner med spændende udfordringer, og hvor greens tager godt imod. Jeg må dog indrømme, at det betyder lige så meget, eller rettere mere, at banerne ligger i fredelige, naturskønne omgivelser, så jeg kan nyde en runde, uanset om banen er mindre velplejet eller scoren havner under skammegrænsen.

Mine ambitioner handler mest om at gå en rimelig runde, afprøve nogle teknikker, slappe af, holde mig i form, nyde det sociale samvær, se mig omkring og få en god appetit. Og hvad det sidste angår, så har manden og jeg lavet vores eget koncept, der hedder ”spil og spis”, hvor vi gør en del ud af at forene golfspillet med efterfølgende god mad. Når man har spillet hele dagen, folder smagsløgene sig jo ud på bedste vis, mens vinen får englene til at synge og slette eventuelle minder om elendige slag.  

Charmerende byer
Foruden de gode golfbaner byder Costa de la Luz på mange hyggelige byer, den ene badestrand efter den anden og et væld af kulturelle oplevelser.

Vi bor et par kilometer fra Puerto de Santa Maria, der ligger ved Guadalette-flodens udløb. Havnebyen afspejler den store betydning i kolonitiden. Der er en livlig gågade, små torvepladser og enorme vinbodegaer. På kirken ved Pza. España er der adskillige storkereder, og trafikken generer ikke de store fugle. Byen har flere gode restauranter med et væld af friske fisk og skaldyr. Om sommeren strømmer unge spaniere og surfere til byen og gør den meget livlig. Der er også sejlture på en times tid til den historiske by Cádiz.

Den store naturpark Doñana ligger længere mod vest ved Guadalquevir flodens udløb i Atlanterhavet. Man skal bestille de guidede ture i forvejen, og vi kører med en firehjulstrækker, som maser sig igennem forskellige landskaber med skove, sælsomme vegetationer, marskområder, søer, vandreklitter og Europas længste øde sandstrand på over 30 kilometer. Vi ser blandt andet utallige flamingoer, ørne, glenter, ibis, vilde heste, hjorte og vildsvin.

Det kan også anbefales at afsætte nogle timer til at besøge den charmerende by Sanlúcar de Barrameda og slutte af med en frokost i en af de gode restauranter, som ligger helt nede ved flodens sandbred. Det imponerende udvalg af dagens friskfangede fisk og skaldyr, som man selv kan udpege, er alle pengene værd, og der er masser af liv i dette ganske særlige område, hvor man også slipper for trafikstøj.

Costa de la Luz har meget mere at byde på. Atmosfæren er generelt mere afslappet, og priserne er noget lavere end ved Costa del Sol. Selvom vi oplever en masse på de ni dage, har vi stadig meget til gode, både med hensyn til golfen og de lokale seværdigheder.

Gode rejseråd
Rejsen til Costa de la Luz er lettest, hvis man flyver til Jeréz de La Frontera , eventuelt med en mellemlanding i Madrid. Fra lufthavnen er der 15- 20 minutters kørsel til Puerto de Santa Maria eller Barceló Montecastillo Resort.

Atlantee Golfs 11 baner ligger i Cádiz provinsen ved Costa de la Luz og lidt inde i landet. Priserne for greenfee ligger på 60-90 euro.  Der er rabat ved køb af fem runder til forskellige baner efter eget ønske, og prisen er 250 euro. Nærmere information kan indhentes på de lokale baner og www.atlantee-golf.com

Bragt i Dansk Golf 6, 2009