Second flight til seniorerne

Else Kalstad leverede en god runde i Berlin
Else Kalstad leverede en god runde i Berlin

Printer venlig versionSend til en ven

Både de danske herrer og damer må tage til takke med kampen om de sekundære placeringer ved senior EM.

De danske seniorherrer lå inden dagens anden og sidste kvalifikationsrunde på 7. pladsen og havde chancen for at komme med i top 8 og medaljespillet. Men de seks danskere dumpede efter andendagens slagspilskvalifikation tilbage til 12. pladsen og dermed en plads i second flight. Her skal de nu kæmpe om placeringerne mellem ni og 16, når hulspilsmatcherne indledes torsdag.

Bedste individuelle danske spiller blev Ole Astrup Madsen med runder i 80 og 76 slag.

I Tyskland sluttede damerne på en 13. plads i slagspilskvalifikationen og skal derfor kæmpe om placeringerne fra ni til 15 i hulspilsmatcherne, der begynder torsdag.

Den danske seniormester Else Kalstad gjorde sit med en god anden runde i 74 slag (+2).