Vupti Woods
Af Henrik Søe
Han er lige blevet skilt, men Tiger Woods har tilsyneladende fundet kærligheden til sit golfspil igen.
Det er efterhånden et godt stykke tid siden, vi har set noget til den gode gamle Tiger Woods, men torsdag lignede han pludselig sit gamle jeg. Han gik sæsonens hidtil bedste runde - en 65’er (-6) - og tog føringen.
Det er bestemt ikke hverdagskost for Tiger Woods at gå ud i den allerførste bold i en turnering, men det gjorde han i The Barclays - med succes. Den ellers så formsvage verdensetter lagde ud med en birdie og sluttede af på samme måde. Indimellem kom der en enkelt bogey og fem birdies, og så var Woods ellers tilbage på den plads, han har siddet på så mange gange før i karrieren - førstepladsen.
- Det føles godt at være i stand til at kontrollere bolden, som jeg gjorde hele dagen i dag. Det har jeg ikke gjort siden de sidste ni huller på tredjedagen af U.S. Open. Sådan ramte jeg den hele dagen i dag, og det er rart at føle, at de ting, jeg arbejder på, føles mere og mere naturlige, sagde Woods, som på banen virkede væsentlig mere fokuseret og koncentreret end tilfældet har været på det seneste.
Tiger delte føringen med landsmanden Vaughn Taylor, da den sidste del af feltet manglede ni huller.








2 kommentarer til "Vupti Woods"
JA TAK !!!
Velkommen tilbage Tiger - My god we missed you....
Tiger Woods
Tiger you are nice!!
Indsend kommentar