Kendisser fik prygl på Pebble Beach

Pebble Beach er en hård nød at knække i blæsevejr fra de bageste klodser (Foto: Getty Images)
Pebble Beach er en hård nød at knække i blæsevejr fra de bageste klodser (Foto: Getty Images)

Printer venlig versionSend til en ven

Det er sin sag at spille Pebble Beach fra de bageste teesteder, når man ikke kan nå de røde klodser i drivet. Men det kan godt lade sig gøre at bryde 100 med handicap 14. Med hiv og sving.  

Tiger Woods satte i 2007 uforvarende gang i turneringen "Golf Digest U.S. Open Challenge", da han under U.S. Open på Oakmont Country Club hævdede, at en handicap 10-spiller ikke kunne bryde 100 på en bane, der var sat så svært op. 

 

Siden har det amerikanske golfmagasin hvert år arrangeret udfordringen, hvor tre kendisser og en heldig amatørspiller får lov at prøve kræfter med den kommende U.S. Open-bane fra de bageste teesteder. 

 

I onsdagens udfordring på årets U.S. Open-bane Pebble Beach hjalp en kraftig vind til at gøre udfordringen endnu større.    

 

Det mærkede den 51-årige Peggy Ference, som i konkurrence med 25.000 andre håbefulde amerikanere havde skrevet sig til drømmerunden og en plads i den stjernebesatte firebold. Kvinden fra New Jersey måtte trods et hæderligt handicap på 4,9 sande, at der er forskel på hjemmebanen og Pebble Beach i U.S. Open-forklædning. Ference havde flere steder problemer med at nå de røde klodser fra tee og kom hjem med en score i 119 slag, 48 over par. 

 

- Jeg har stor respekt for PGA Tour-spillerne og det, de kommer ud for, lød det bagefter fra en mørbanket Peggy Ference. 

 

Så gik det bedre for hendes kendte spillemakkere. Skuespilleren Mark Wahlberg (hcp 14) lavede par på det berygtede 18. hul og modbeviste Tiger Woods med en score i 97 slag. Hockeylegenden Wayne Gretzky gik sin runde i 99 (hans berømte trøjenummer), men korrigerede det senere til 100.

Quarterbacken fra Superbowl-vinderne New Orleans Saints, Drew Brees, blev noteret for 102 slag, men football-stjernen, der spiller i hcp. 3, lagde også ud med at sende sit første drive op på taget af et nærliggende spa-hotel - og var otte over par efter tre huller. 

 

De fire spillere kunne ikke klage over de caddies, de havde med rundt på den californiske perle. Peggy Ference fik støtte af Ryder Cup-kaptajnen Corey Pavin, mens PGA Tour-spillerne Rickie Fowler, Bubba Watson og Ricky Barnes var på bag'en for de tre kendisser. 

 

Amerikanske tv-seere kan se højdepunkter fra udfordringen på finaledagen af årets U.S. Open søndag 20. juni. 

 


3 kommentarer til "Kendisser fik prygl på Pebble Beach "

Hvorfor

Bare det var mig, som fik chancen for at spille den bane i den tilstand :D. Hvorfor kan vi ikke få chancen til The Open ???

Pebble

Jeg spillede på en ferie banen fra Gold Tee (5714m) 16. maj i år og roughen er så barsk. Med ingen vind og fra hcp 20 brugte jeg 107 slag.
Dén bane er svær

Ja Det ser så nemt ud:-)

Sidder tit og kikker på de fine breede fairways og roughen på TV. De ser ikke ud til at være et problem, men tror nu også at man bliver overrasket over, hvor svære banerne er hvis man stod der og skulle spille. Hjemmebane er virkelig en fordel inden for golf.

Indsend kommentar

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML-tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd> <i> <b> <u> <embed> <div> <param> <object> <table> <tr> <td> <hr> <p> <br> <sub> <sup> <strike> <img>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
Sikkerhed
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Svar på spørgsmålet
Thomas Bjørn styrtede ind i finalevarmen i Qatar, hvor alle fem danskere er med
Hvordan reparerer man en åbningsrunde i +7? Man gør som Thomas Bjørn og leverer en anden runde i -7. Dermed har Thomas Bjørn med en total i par lørdag spillet...

Line Vedel er nederst i finalefeltet i Australian Ladies Masters, men nyder at tage hul på en ny sæson i nye omgivelser

Det var en tom turneringskalender, sult på golf og lysten til at opleve et nyt kontinent, der fik Line Vedel til at kickstarte sin anden sæson på europatouren i Australien og New Zealand. - Jeg vil gerne spille så meget som muligt, og så havde jeg muligheden for at spille her i Australien og New Zealand. Jeg har aldrig været hernede, så det er også fedt at opleve nye lande, fortæller Line Vedel til Golf.dk
Et stærkt samarbejde

To af de største aktører i den danske golfverden – GolfBox og Dansk Golf Union – står bag Golf.dk. Visionen for samarbejdet er at skabe et mødested for alle danske golfspillere.

Travelmarket giver dig det samlede rejse overblik. Søg blandt tusindvis af tilbud fra rejsebranchens selskaber. Vi finder den billigste flybillet for dig.

 

 Find din rejse her

Fra gammelt til nyt

Golf er en udstyrssport, og der er ikke noget mere lækkert end at få skiftet det gamle udstyr ud med noget nyt. I Golf.dk’s auktionshal kan du sælge dit gamle udstyr og måske også gøre et kup.

Annoncer der betaler sig

Golf.dk er uden sammenligning det største golfsite i Danmark og din mulighed for at ramme en rigtig interessant målgruppe.

Læs mere her