Fremgang for danskerne i Irland

Lisa Holm Sørensen avancerede i Irland (Foto: Kai Hartmeyer)

Printer venlig versionSend til en ven

Line Vedel avancerede 16 pladser i Ladies Irish Open, hvor også Lisa Holm Sørensen med en god runde sikrede sig adgang til søndagens finalerunde.

To danskere er med når der søndag spilles finalerunde i Ladies Irish Open på Killeen Castle i Irland.

Både Line Vedel og Lisa Holm Sørensen avancerede på andendagen i det irske - Vedel med en runde i 72 (par) og Sørensen med en 71’er (-1), som bragte hende ind på den rigtige side af cutgrænsen.

Line Vedels samlede score i +3 rækker til en placering som nummer 27 - blot tre slag fra en top 10-placering, mens Lisa Holm Sørensen er nummer 43.

Helt i front ligger den skotske Solheim Cup-stjerne Catriona Matthew i -6 - to slag foran landsmandinden Carly Booth og svenske Pernilla Lindberg. Lige i hælene lurer den norske stjerne Suzann Pettersen i -3. 

Malene Jørgensen endte et godt stykke på den forkerte side af cutgrænsen efter runder i 78 og 79 slag.