Kølbæk i kanonform
Af Pressemeddelelse
Den formstærke dansker i USA går efter ny topplacering i New York
Det går fortsat rigtig godt for Therese Kølbæk, der på forrygende vis viser sit talent frem på Symetra Touren i USA. Den 24-årige dansker har klaret cuttet i alle otte spillede turneringer i denne sæson, og efter sidste uges 15. plads i staten New York er Therese placeret som nummer 21 på pengelisten samt nummer tre i kampen om at blive Rookie of the Year.
For anden uge i træk er Therese i staten New York, hvor det fra fredag gælder Credit Union Classic presented by SEFCU, Sunmark and BFB Benefits. Turneringen bliver spillet på Capital Hills at Albany i byen Albany, og ud fra den gode form håber Therese på et stort resultat.
- Banen er rigtig fin, og den er dejlig grøn til afveksling fra de lettere afbrændte baner, vi har spillet på for nylig. Der er helt klart gode chancer derude, så forhåbentlig kan jeg udnytte dem i
weekenden. Jeg har arbejdet videre med de positive takter i spillet siden sidste uge, og jeg føler, jeg rammer den bedre og bedre, så forventningerne er også skruet op derefter. Tre runder under par ville jeg være fint tilfreds med, og en topplacering ville jeg også gerne tage imod.
Credit Union Classic presented by SEFCU, Sunmark and BFB Benefits bliver spillet over 54 huller med cut efter lørdagens runde. Therese skal i første runde spille i bold med Angela Buzminski fra USA og Peiyun Chien fra Taiwan med start fredag kl. 12:55, hvilket er kl. 18:55 dansk tid.
