Dansk triumf i Frankrig

Mads Søgaard sejrede i Frankrig (Foto: DGU)

Printer venlig versionSend til en ven

Mads Søgaard sørgede for, at der alligevel blev dansk sejrsjubel i Frankrig søndag.

Da søndagen startede, var Anders Hansen det bedste bud på en dansk sejr i Frankrig, men da europatour-stjernen gled i svinget, tog en landsholdsspiller over.

Mads Søgaard triumferede nemlig i den internationale amatørturnering Grand Prix de Chiberta i det sydvestlige hjørne af Frankrig. Søgaard startede søndagens finalerunde på tredjepladsen, men efter en afsluttende runde i 67 slag (-3) sluttede han ét slag foran engelske Jordan Smith og tyske Klaus Ganter.  

De to øvrige danskere i turneringen avancerede begge på finalerunden. Nicolai Kristensen blev nummer 22, mens Niklas Nørgaard Møller sluttede på en 29- plads.