To huller fra top 6

Lisa Holm Sørensen holder trit med de bedste i Prague Golf Masters. Foto: Kai Hartmeyer

Printer venlig versionSend til en ven

Lisa Holm Sørensen er bedste dansker i Prague Golf Masters

Det var et vidnesbyrd om bedre tider, da Lisa Holm Sørensen i sidste uges Deutche Bank Ladies Swiss Open spillede sig til sin første top 10 placering i lange tider efter en forrygende afslutning i 62 slag.

Fredag var hun igen det danske lyspunkt i åbningsrunden ved Prague Golf Masters. Hun brugte 71 slag (-1) og ligger på en delt 20. plads.

Hun var i -3 efter ni huller og holdt scoren næsten hele vejen. Men hun sluttede med bogeys på både 16. og 18 hul, og det ødelagde en score, som ellers havde rakt til en delt sjetteplads.

Lisa Holm Sørensen er eneste dansker indenfor cutgrænsen efter første runde.

Malene Jørgensen er tættest på, men har brugt et enkelt slag for meget og ligger på 68. pladsen efter en 74’er (+2). 

Line Vedel reddede med en birdie på sit sidste hul en score i 76 slag (+4), og det rækker til en 94. plads, og den placering deler hun med Mianne Bagger.