Tiger på rekordjagt

Tiger Woods har igen fundet rytmen og spiller efter eget udsagn lige så godt, som da han sidst vandt på Bay Hill (Foto: Getty Images)

Printer venlig versionSend til en ven

Tiger Woods har fire gange tidligere (1999, 2000, 2001, 2009) prøvet at vinde Memorial Tournament og fredag spillede han sig op på andenpladsen i dette års udgave af Memorial

Med en runde i 69 slag og samlet fem-under-par er Tiger kun et enkelt slag efter Rory Sabbatini.    

For anden dag i træk så Tiger ud til at have godt styr på spillet og producerede da også fem birdies og kun en enkelt dobbeltbogey på en dag med svære betingelser og masser af blæst.

- Jeg ramte bolden godt i dag, og det var også nødvendigt. Det blæste meget derude, og vinden skiftede hele tiden retning. DEt var med til at gøre det til en svær dag, lød det fra Tiger.

Tiger har vundet 72 gange på PGA Tour og kan med endnu en sejr rykke op side om side med Jack Nicklaus på all time winner listen, kun overgået af Sam Snead, der står noteret for 82 sejre.

Spencer Levin og Scott Stallings deler andenpladsen med Tiger, mens McIlroy, der om 14 dage skal forsvare sin U.S. Open titel, missede cuttet for tredje turnering i træk.