Det var Søren’s i Korea

Søren Kjeldsen fik ikke den bedste start på sin jubilæumsturnering i Korea. Foto: Getty Images

Printer venlig versionSend til en ven

Søren Hansen og Søren Kjeldsen kom tungt fra start i Ballantines Championship

Det blev ikke den bedste start på Søren Kjeldsens jubilæumsturnering i koreanske Seoul.

Hans turnering nummer 400 blev startet med tre bogeys på de fire første huller. Søren Kjeldsen fik dog stabiliseret spillet og kom rundt i 74 slag (+2), og det placerer ham på en foreløbig 72. plads med halvdelen af feltet i klubhuset.

Søren Hansen fik også en hård start. Han åbnede med en dobbeltbogey, som blev fulgt op med en birdie og to bogeys på de følgende huller. Runden tilbagelagde han i 76 slag (+4) på en foreløbig 110. plads.

Sidste dansker, Thorbjørn Olesen, er ude i åbningsrundens sene bolde.

Blandt spillerne, der er færdige med første runde, ligger fire spillere i front i -2. Frontgruppen tæller Richie Ramsay, Mark Foster, Jamie Donaldson og Ji-ho Jung.