Historier fra Golfens Dag

Lille mand med stor kølle - i Randers.
Lille mand med stor kølle - i Randers.
Printer venlig versionSend til en ven

Golfens Dag 2012 blev afviklet søndag - og mange steder med stor succes. Læs klubbernes beretninger her.

Her får du en rundtur i landet med indtryk fra Golfens Dag 2012, som trods drypregn og halvkøligt vejr var en stor succes mange steder. Se billederne i galleriet herover. 

Silkeborg:
Det er ikke usædvanligt, at kendte personer fra flere sider i kunstens univers har søgt og fundet inspiration i golfsporten. Kunstmaleren Hans Christian Thomsen er en af dem, men han nøjes ikke med at hente motiver i golfsporten. I forbindelse med Golfens Dag var den lokalt baserede kunstmaler en af mange, der mødte op i Silkeborg Golf Club for at prøve kræfter med bane, bold og køller.
- Nu har konen skubbet på i årevis for, at jeg skulle begynde at spille golf. Jeg er lidt bange for, at jeg bliver bidt af det. Mit problem er, at golf tager lang tid. Men heldigvis kan jeg selv planlægge min tid, så mon ikke det ender med, at jeg bliver bidt af det og kommer her i tide og utide, sagde Hans Christian Thomsen.

Fredensborg:
Med omkring 200 besøgende blev Golfens Dag igen i år en stor succes i Fredensborg Golf Club. Trods let regn var der stor tilstrømning dagen igennem, hvor de mange gæster fik mulighed for at prøve golf og se og høre om hvad Fredensborg Golf Club kan tilbyde sine medlemmer.
- Sidste år oplevede vi en enorm succes, som vi godt vidste, det ville blive svært at overgå i år – især fordi vejret ikke var ligeså godt, men ikke desto mindre meldte 36 nye medlemmer sig ind i klubben på dagen, og det er vi ovenud tilfredse med, siger næstformand Ole Pflug.

Sindal:
- I Sindal Golf Klub havde vi en fantastisk dag. Vi startede med kaffe og rundstykker og herefter skulle de ca. 100 spillere på banen. Af de 100 spillere var over 60 gæster, som ikke er medlemmer af en golfklub. Vi havde arrangeret en Texas Scramble på den store bane (tag en ven med på golfbanen). Der blev spillet golf i to timer, og efter arrangementet var der samling i klubhuset og uddeling af præmier. Vi fik tegnet 10 nye prøvemedlemskaber og håber at der er flere, som i den kommende tid melder sig ind i Sindal Golf Klub, lyder det fra Sindal Golfklub.

Jelling:
-I Jelling Golfklub havde vi besøg af omkring 20 interesserede emner, og det har udmøntet sig i to direkte indmeldelser og foreløbig fire prøvemedlemmer. Vi havde dog tyvstartet lidt, idet vi startede det 1. begynderhold onsdag d. 11. april med 13 deltagere. Så vi er kommet godt fra start, lyder det fra i Jelling Golfklub.

Alssund:
Golfens dag i Alssund Golfklub var en forrygende succes. Det flotte vejr gjorde dagen ekstra festlig for de omkring 70 gæster. Frivillige fra klubben gjorde et kæmpearbejde med at få alle gæster til at føle sig vel tilpas samt give dem mulighed for at prøve alle de ting de gerne ville. Det umiddelbare resultat tyder på 20 nye prøvemedlemmer samt 5 fuldtidsmedlemskaber. Og så havde vi det alle rigtig sjovt.

Stensballegaard: 

Omkring 90 mennessker havde fundet vej til Stensballegaard Golf, som havde stor succes med opdeling af Golfens Dag. Morgenen startede med texas scramble på stor bane, hvor medlemmer inviterede gæster. Om formiddagen var der åben træning og spil på par 3 banen med medlemmer. Ved middagstid var der arrangeret familiedag, hvor der var underholdning for alle i familierne med undervisning af klubbens PGA trænere, "Snag Golf" på Stensballegaard Golf`s par 2 bane, "Seriøs golf for sjov" - Børne indlæringskoncept og fri golf på par 3 banen. Alle kunne afslutningsvis nyde grillpølser og drikke på terassen, med udsigt over banerne. Alt i alt en hyggelig dag i dejlig solskin

Klik her for at læse flere historier (i kommentarfeltet under artiklen)