Volstrup overrasker ved DM Junior
Af Pressemeddelelse
Seks spillere brød par på første runde af DM Junior
Regn og især blæsten satte et godt aftryk på scorerne på første runde ved DM for juniorer på Volstrup Golf Center.
På papiret ser banen ikke så svær ud, og flere af spillerne gav også fra morgenstunden udtryk for, at de satsede på rigtig gode scores, men sådan gik det altså ikke for ret mange.
”De er nok blevet lidt overraskede over forholdene. De har regnet med at slå banerekorden, men er vist kommet på andre tanker,” siger DGU´s turneringsleder Niels Sørensen, der holder styr på de 72 deltagere og de mange frivillige fra Volstrup Golf Center.
Enkelte af juniorerne havde dog fundet metoden til at overvinde vejrforholdene. Fire af drengene og to af pigerne er under par efter de første 18 huller.
Bedst af drengene er Jacob Jørgensen fra Sønderjyllands Golfklub. Han gik en runde i 65 slag – 5 under banens par. Det er et enkelt slag bedre end Marcus Helligkilde fra Smørum Golfklub. På en delt tredjeplads finder vi Oliver Snedker Jespersen og Kevin Chen fra henholdsvis Aarhus og Værløse Golfklub.
Hos pigerne er Helene Hviid Jørgensen fra Odense i front efter de første 18 huller. Hun er to under par – et enkelt slag bedre end Christine Holm Skylvad fra Sønderjyllands Golfklub.
Første runde blev for øvrigt afbrudt godt en times tid på grund lyn og torden. De 72 spillere er netop nu i gang med dagens anden runde slagspil. De sidste forventes færdige ved 20-tiden i aften. Derefter kvalificerer de 16 bedste piger og 16 bedste drenge sig til onsdag, hvor der spilles hulspil.

21 kommentarer til "Volstrup overrasker ved DM Junior"
DM for juniorer
Hvor er det dog en ringe opdateringsservice, som der leveres. Er det meget svært at ajourføre leaderboards efter f.eks. 9 spillede huller på en runde ? Det er en ommer !
frivilligt
Ja hvis der ikke er nok frivillige er det svært.
Frivillige
Vi snakker DM !!!!!
DM Junior i Volstrup
DM og ingen opdatering før runden er slut.
Os der sidder hjemme ved skærmen og gerne vil følge med tænker - er det
virkeligt DM.
Til nogle rangliter er der opdatering efter hver 3. hul - kom ind i kampen.
Frivillige
Der mangler altid frivillige så det er bare at melde sig
Opdatering
ja, det er da synd at max 142 forældre ikke kan følge deres børn på skærmen.
Det ville være dejligt at se dem på banen
Frivillig
Vågn nu op Frivillig. Det handler ikke om max. 142 forældre. Det handler om alle golfklubbers junior- og eliteafdelinger, der følger deres spillere. Hvis I ikke magter et DM, så meld det klar.t ud og lad andre komme til
Jovist, der var ikke
Jovist, der var ikke liveopdatering (og det burde der være), men vi spillere sætter langt større pris på de frivillige som forecaddies i stedet for livescoring! Og der gjorde Volstrup et godt arbejde.
ang. opdatering
Måske nettet var ned til tider.. der er altså visse ting, såsom netudbyder og vejrguder selv de bedste arrangører ikke er herre over.... var selv derude og må give ovenstående spiller ret, der er andre ting sådan en dag, der er vigtigere.. og det fungerede til ug!!
At magte et DM
En lille hilsen fra Volstrup og de frivillige...
Op til denne turnering har vi haft utrolig mange frivillige involveret lige som banepersonalet har været fordoblet i 1½ måned. Vi har gjort alt hvad der står i vores magt for at skabe nogle gode rammer. Af de deltagende spillere og fremmødte forældre har vi kun fået positiv respons. At jer derhjemme så måske er blevet syltet er beklageligt, men det er vores første turnering af denne kaliber, og vi har fulgt DGU's anvisninger på dette område som var opdateringer efter hver runde. Det kan være nemt at sidde derhjemme og sige at nogen ikke magter et DM, men måske man bør holde lav profil hvis man ikke har noget kendskab til hvordan turneringen i øvrigt er forløbet.
Velkommen i Volstrup.
Tak til Volstrup
for et godt sagligt indlæg.
Det er nemt at sidde hjemme i sofaen - eller på arbejdet - og forlange live opdatering.
Det er intet krav fra DGU, men forældre der deponerer børn på banerne, kræver en masse.
Kom istedet ud på banen og støt jeres børn og børnebørn
Dem der kræver -burde samtidig fortælle hvad de har gjort for egen klub - udover at betale kontingent.
Bemærk iøvrigt spillernes bemækrninger om at de er glade for forecaddies - også en frivillig opgave.
Jeg elsker en person som
Jeg elsker en person som Steen Bersan
Skønne positive tilbagemeldinger
Man får rigtig meget lyst til at melde sig som frivillig, næste gang der kommer et DM her til Sjælland, evt Korsør.............. Sjælden oplevet en større motivator..
Steen Bersan
Mindes ikke Korsør golfklub har så meget som en lille eliteturnering.... Giv Volstrup en chance.... yder mere er det en turnering som volstrup laver i samarbejde med DGU's turneringsansvarlige og med det ry som DGU har for deres turneringer kan man ikke forvente livescoring. Men lyder som om Steen er den rette turneringskordinator DGU mangler :) Du kunne jo sende en uopfordret ansøgning?
Steen Bersan og andre.
Klubberne vælger ikke selv om de vil afholde et DM. Det bliver de pålagt at de skal af DGU.
Det er en del af rotationssystemet, hvor DGU indenfor en 5 årig periode har råderet over alle klubbers baner et givet antal gange. Nogle bliver så pålagt at afholde DM, andre at afholde Royal Tour og lign. turneringer.
På et tidspunkt skal din hjemmeklub også lægge bane til et arrangement i DGU regi, og så har du muligheden for at vise hvordan det skal gøres. Jeg tror du vil opdage det ikke er nogen nem opgave at løfte.
Trist for dig Steen Bersan
Kære Steen Bersan.
Må sige, at jeg er imporneret.
Tænk, at du fra din lænestol, er i stand til at udtale at Volstrup "ikke magter et DM". Et fantastisk overblik fra en så fremtrædende plads.
Vi der var tilstede havde imidlertid en helt anden og langt mere positiv oplevelse. Vi havde den store fornøjelse at gå rundt med en flok særdeles dejlige og positive unge golfspillere og mange af deres forældre. Fra dem fik så megen positiv respons så vi ikke et øjeblik fortryder, at vi brugte op til flere fri/feriedage på at servicere dem på bedste vis. DET VAR DET HELE VÆRD.
Jeg kan endvidere oplyse dig om, at der blev spillet på en bane, som end ikke du, ville kunne sættes en af dine negative fingre på. Det tæller vel selv i din optik også lidt ???.
Tro mig Steen - vi mener selv vi magtede det - spillerne og tilskuerne mener vi magtede - DGU mener vi magtede det - så bliv nu ikke alt fornærmet over at jeg finder det uinteressant, at du ikke var i stand til/fravalgte at være tilstede, så du ved selvsyn kunne konstatere, at VI MAGTEDE DET.
Flot klaret Volstrup...
Tillykke med et velafholdt DM til Volstrup :-) et DM der bragte Pigernes titel til min og Steen Bersans klub Korsør, hvilket vi selvfølgelig er meget stolte over. Jeg synes debatten kørte lidt af sporet fra starten, for jeg synes egentlig Steen rejser en rigtig god pointe. Er det virkelig for meget at forlange at der kommer opdateringer undervejs, denne ene uge om året? Jeg har for sammenligningens skyld nu undersøgt 7 større danske sportsgrene og de har ALLE live resultatformidling.
Et af golfsportens generelle problemer er at vi ikke formår at komme bredere ud i medierne - bare se på divisionskampene, det er ikke mange tilskuere vi formår at trække til - for slet ikke at tale om mediedækning på nationalt plan. Jeg synes det er virkelig ærgeligt for alle os der ved hvor spændende og intense divisionsweekenderne er.
Jeg kan sagtens følge Kevins synspunkt set fra en spiller, det er klart vigtigere at kunne finde boldene end at der formidles livescoring. Men for alle os andre der som Steen og jeg selv har meget stor interesse i at kunne følge vores spillere er det frustrerende. Jeg spillede selv en del og jeg ved hvor frustrerende det var for venner og sponsorer ikke at kunne følge med ved europatourens kvalifikation. Det er ikke fordi det kræver 20 frivillige - bare spørg Flemming Astrup på Ecco-touren, det kræver en frivillig og en telefon - thats it.
Jeg anfægter på ingen måde Volstrups frivillige, Jeg har kun hørt positive tilkendegivelser fra mine spillere, det jeg anfægter er at det ikke er et krav fra DGU at der er livescoring til et Danmarksmesterskab, det er jo desværre ikke alle der har mulighed for at være on location - desværre.
ser frem til at høre jeres syn på sagen.
Kære Michael Jürgensen. Jeg
Kære Michael Jürgensen.
Jeg tror at Steen Bersan selv har sat overliggeren på denne debat. Det er rigtig beklageligt, at man ikke kommer med idèer, men vælger at komme med udfald mod frivillige og arrangører fra en stol her på Sjælland.
Den burde SB tage op i DGU og i det mindste bruge en anden retorik.....
Tror vi alle kunne tænke os Liveopdateringer, men burde vi ikke tage den til det sted, hvor kriterierne blive bestemt ??
Michael Jürgensen
Hvordan indsamler og taster èn frivillig alle scores fra 3,6,9,12,15 og 18 huller på ECCO-Touren? Det er vel det sådan vi gerne vil have livescores...
Jeg har læst at du skriver, at vi bare kan spørge Flemming Astrup på Ecco-touren, men ECCO-Touren er også storforbruger af frivillige, så jeg tvivler på at de gør det med kun èn frivillig og en telefon, som du skriver.
Du har selv spillet med på de forskellige third level tours, så du kender jo set-uppet ret godt, og burde vel selv kunne svare på spørgsmålet, uden at sende aben videre til 3. person.
Tillykke med jeres junior pige DM-titel.
Til Claus P
Vi har været så heldige at have besøg af Flemming og Ecco-Touren flere gange (flinke folk i øvrigt), men også folk der ved hvilken kvalitet de ønsker for deres stævner.
Jo de beder om frivillige, men de er på ingen måde "storforbruger" af frivillige som Claus P. skriver og hvis en klub kan samle frivillige til en Ecco-tour, så kan de garanteret også til et junior-DM.
Der kræves én frivillig der sidder i klubhuset og taster scores ind og der kræves én (bedst med to) frivillig ved hver station der skal indrapportere score. Ude fra banen sendes så en sms til tasteren med "flightnr efterfulgt af en række tal - meget simpelt. Og det giver den kvalitet man burde have ved fx årets vigtigeste junior golf turnering i Danmark.
Bemærk at dette ikke er en kritik af Volstrup, der helt sikkert har leveret mere end den kvalitet der er blevet krævet af dem. Men DGUs stævneleder burde have prioriteret live-scoring.
Jens P
JENS P
Men så er det jo også kun efter 9 huller der bliver indrapporteret, og hvis der skal indrapportes mere kræver det endnu en frivillig for hver post.
Jeg vil stadig mene, at den livescoring som efterspørgeres i de første indlæg, ikke klares med en enkelt frivillig og en telefon. Der er som regel start på både 1. og 10. tee, hvilket så kræver 2 frivillige efter 9 huller, og en til at svare telefonen i den anden ende, så minimum 3 frivillige mere.
ECCO-Touren spørger efter frivillige, det er ikke et krav, da de godt ved de er gæster på de forskellige baner, modsat DGU som har krav på at bruge banerne. Flere gange har ECCO-Touren også lagt vejen forbi (private) anlæg, som har behov for omtale (greenfee gæster) så de er nok mere villige til at kompensere de frivillige, da det gavner deres forretning på længere sigt
Lh
Jeg spillede selv turneringen og vil gerne sige at Volstrup gjorde det godt!
Undrede mig selv over at der ikke var opdateringer efter 9 huller da alle spillere ville komme forbi samme punkt.
Men Volstrup havde valgt at sætte kræfterne et andet sted og sådan er det.
Nogen bliver utilfredse for hvis de så havde lavet live scoring så var der ikke de frivillige nogle andre steder hvor man havde brug for dem:-)
Jeg vil gerne takke Volstrup golfklub for en fantastisk oplevelse!