Vinderen gik helt kold
Af Claes Meldal
Vinderen af ECCO Tour/EPD Tour-turneringen Green Eagle Classic styrede mod en sikker sejr - men pludselig stod han midt i et hæsblæsende drama
Svenske Marcus Palm gik helt kold på finalerunden af Green Eagle Classic, og det udnyttede landsmanden Gustav Adell til fulde. Dermed vandt Adell sin anden sejr på årets ECCO Tour.
Adell, der spiller sin kun fjerde turnering efter en længere skadespause, måtte dog selv gennem en vanvittig afslutning, inden han havde sikret sig sejren.
Før de sidste tre huller førte Adell med hele fem slag, men en bogey på 16. hul efterfulgt af en triplebogey på 17. hul gjorde et kraftigt indhug i svenskerens forspring. Og efter en vandtur i drivet på 18. hul var Adells forspring skrumpet til blot et enkelt slag. Adells fjerdeslag til green efterlod ham med et fem meter langt putt, som han dog holede flot og hev sejren i land i en samlet score på tre under par på den svære og over 7 km lange Green Eagle-bane i Hamburg.
Andenpladsen gik til tyske Benjamin Miarka i to under par, mens danskerne Rasmus Hjelm og Kasper Linnet delte tredjepladsen med svenske Marcus Palm i en under par.
Se interviewet med en glad Gustav Adell herunder.








Ingen kommentarer til "Vinderen gik helt kold"
Indsend kommentar