Vildt selskab

Af Todd Pitock Foto Getty Images

Fra det hævede tee på 13. hul på Lost City Course i den sydafrikanske Northwest Province slår en golfspiller bolden i retning af par 3-hullets lille green. Bolden hænger længe på kanten af Pilanesburg National Park, et vildtreservat, der ligger lige op ad golfbanen. Bolden ryger venstre om greenen, og der lyder et plunk, da bolden rammer noget hårdt og hopper et par gange, inden den lægger sig til rette – mellem cirka 35 krokodiller i et vandhul tæt ved greenen.

- Det kan man da kalde en hazard, bemærker en af de andre spillere.

- Tror du, den er out of bounds?

- Det vil jeg mene. Kan du ikke bare droppe en bold ved greenen, spørger en anden.

Heldigvis er der en barriere, der forhindrer idioter i at hoppe derned. Selv om man skulle være så heldig at finde sin bold, er det næppe værd at ofre et par legemsdele på.

Det er muligheden for at se vilde dyr som disse, der får masser af turister til at tage til Sydafrika. Kun et fåtal af de besøgende kommer her kun for at spille golf, selv om Afrikas sydligste land med sine over 300 baner er en af verdens førende golfdestinationer. Uanset hvor i landet man befinder sig, er der som regel altid en golfbane inden for rækkevidde. Selv i Soweto – et township, der er bedst kendt for slumkvarterer og politiske stridigheder under apartheid-tiden – ligger der en 18-hullers bane. De fleste private klubber tager gerne imod udenlandske turister, og banernes stand ligger i intervallet fra blot at være fremragende til at være i noget nær perfekt stand.

Supplerende aktiviteter

Men det er banerne langs vildtreservaterne – blandt andet en bane, der ligger inde i Kruger National Park, som næsten er på størrelse med Jylland – der forener de vilde dyr fra safariverdenen med det civiliserede golfspil. De to aktiviteter supplerer hinanden glimrende: både golfspillere og dyr sætter stor pris på naturen, for eksempel skovrydninger og vandhuller, selv om de har vidt forskellige grunde til at sætte pris på den. For turisterne giver dette også gode muligheder for at udnytte tiden optimalt.

- Man kan tage ud for at se på dyr om morgenen og om aftenen, når dyrene bevæger sig rundt og leder efter mad og vand, siger Andrea Dobbe, driftschef for den sydafrikanske afdeling af Micato Safaris, en rejse- og safariarrangør, der sammensætter individuelle golf/safari-ture.

- I mellemtiden har man et godt stykke tid midt på dagen, hvor man kan komme ud og gå en runde.

- Det er noget, man ikke ser andre steder. Men det har man altså i Sydafrika, siger Grant Halverson, en amerikaner, der spillede på en lokal sydafrikansk tour og nu er daglig leder af Bogeys in the Bush, en golf/safari-rejsearrangør.

- Generelt tror jeg, at folk er ret imponerede over den samlede golfoplevelse her, både hvad angår banernes design og stand og menneskene her. Der findes ikke mange steder, hvor en udlænding kan troppe op på en privat bane og blive budt velkommen og behandlet på samme måde som medlemmerne.

Banerne byder på stor variation, både med hensyn til at spotte vilde dyr og spille golf. Den spartanske Skukuza Golf Club, en ni-hullers bane med 18 tees og nul bunkere, er den eneste golfbane i verden, der ligger i et vildtreservat. For mange spillere er det banens beliggenhed, der trækker. Det er dig, der spiller, men det er dyrenes hjemmebane, og det er en stor oplevelse at følge dem.

Leoparder med bytte

Det samme gælder Hans Merensky Country Club, en bane designet af Bob Grimsdell på den nordlige side af Kruger-parken. Her er banen adskilt fra vildtreservatet med minimalistiske hegn, hvilket betyder, at man på vilkårlige tidspunkter kan være heldig at se giraffer, blå gnuer, zebraer, store kattedyr – og naturligvis elefanter. Nu og da bliver spillet afbrudt, fordi patruljerende parkbetjente har spottet en leopard, der har slæbt sit bytte op i et træ på banen. Desuden er flodhestene helt vilde med dæmningen på 17. hul. Selve banen rangerer konstant i top 25 i Sydafrika, og bag-ni er anlagt i en dal med vildtreservatet lige ved siden af. Den tilhørende Country Club, der ejer de stier, som egentlig er en del af reservatet, arrangerer sine egne jagter.   

I den sydlige del af Kruger-parken ligger Leopard Creek Golf Club, en bane designet af Gary Player. Den sydafrikanske legendes signatur er umiskendelig i hans hjemland – og golfspillerne rangerer banen som en enestående oplevelse med sine 6.456 meter og to uforglemmelige par 5-huller, der sætter punktum for både for-ni og bag-ni. Små Bushveld-bakker præger horisonten, og en gruppe flodheste har slået sig ned ved en dæmning på 16. hul. De fleste huller giver en fornemmelse af afsondrethed i det tæmmede vildnis, og banens overordnede design spiller perfekt op til den vilde natur.

- Man glemmer på intet tidspunkt, at man er i hjertet af Afrikas vildeste natur. Det er virkelig cremen af golf – Sydafrikas svar på Augusta-banen, siger Halverson.

Stort set ufarligt

To timer nordvest for Johannesburg ved siden af Sydafrikas næststørste vildtreservat Pilanesburg National Park ligger yderligere to Gary Player-resortbaner, Gary Player Country Club i Sun City og Lost City Golf Course. Gary Player-banen, som skærer sig vej gennem en udslukket vulkan, der har formet reservatets flade vidder, bliver af mange betragtet som den mest udfordrende bane på hele den sydlige halvkugle. Lost City-banen, som blandt andet byder på det førnævnte vandhul med krokodiller, ligger på den anden side af reservatet. Ud over krokodillehullet på 13. hul skal man også over et vandhul på 15. hul. Og vandhuller giver naturligvis de bedste muligheder for at se dyr. Nogle mennesker mener, at disse resortbaner er den ultimative golfoplevelse for turister – i perfekt stand og anlagt mellem uspolerede reservater, kombineret med resortfaciliteterne i Sydafrikas Las Vegas.

Det store spørgsmål for nogle er, om det er farligt at spille golf i selskab med store rovdyr og vilde dyr. Og svaret er: Meget sjældent. Dyrene finder som regel ikke mennesker særlig appetitlige – eller irriterende, for den sags skyld. Og for at være på den sikre side patruljerer parkbetjentene rundt i området. I de tilfælde, hvor der er opstået ulykker, har ofrene som regel spillet en aktiv rolle i dramaet. For nogle år siden, på Hans Merensky, kørte en tysk turist for eksempel sin golfvogn uhensigtsmæssigt tæt på en elefant og besluttede sig for at tage et billede, selv om det enorme dyr viste klare tegn på ophidselse. Blitzen fra kameraet var dråben, der fik bægeret til at flyde over. Det gik ud over golfvognen, som lignede en sammenkrøllet øldåse, efter at elefanten havde fået afreageret.

Heldigvis slap manden væk. Der er ingen meldinger om, hvordan billedet blev.

Artiklen blev første gang bragt i Dansk Golf 1, 2009