Video: Tigers vilde tv-redning
Af Claes Meldal
Fredagspausen: Normalt hører tv-redninger til i fodboldens univers. Men Tiger Woods lavede en af de mere imponerende af slagsen i golfsporten for et par år siden
Tiger Woods har aldrig hørt til blandt verdens mest præcise drivere, men til gengæld har han været urørlig i mange andre facetter af spillet. Og fordelen ved at slå mange skæverter fra tee er, at man får masser af træning i at redde kastanjerne ud af ilden.
På denne video fra PGA Touren for et par år siden ser vi Tiger i sit es. Efter et skævt drive er han landet i roughen, og linjen til greenen er totalt blokeret af høje træer.
Intet problem. Tiger slår en smuk hook og får trukket bolden rundt om træerne og godt op mod greenen. Se det fantastiske slag i videoen herunder - og husk, at der er mange veje til en birdie. Nogle gange kræver det dog en mindeværdig tv-redning.
Rigtig god fredag!