Video: Stjernernes kollektive kollaps
Af Claes Meldal
Fredagspausen: Det er sjældent nok, at en verdensstjerne slår et sløjt slag. Men fire gange i træk er nærmest uhørt. Se Tiger, Phil, Ernie og Nick skiftes til at undergå hinanden
Når verdensstjernerne mødes i de store pengestærke turneringer, som samler hele verdenseliten, er der garanti for blændende golfspil. I hvert fald det meste af tiden.
I WGC-turneringen HSBC Champions i Shanghai i 2009 kunne tilskuerne se måbende til, mens den ene klassespiller efter den anden kvajede sig i den nervepirrende slutfase. Både Phil Mickelson, Ernie Els, Nick Watney og selveste Tiger Woods slog nogle slag, som normalt kun ses på klubgolferniveau.
Kommentatorerne tager sig til hovedet, der går et sus gennem publikum, og spillerne tror ikke deres egne øjne. Men en af spillerne tager dog grusom revanche blot få sekunder senere...
Se det utrolige kollektive kollaps, som skete i løbet af en periode på blot 4 minutter, herunder.







Ingen kommentarer til "Video: Stjernernes kollektive kollaps"
Indsend kommentar