Video: Ram klatten som tourspillerne

Tour Striker giver mere "bund" i slagene, fordi du lærer at slå ordentligt ned på bolden (foto: tourstriker.com)
Tour Striker giver mere "bund" i slagene, fordi du lærer at slå ordentligt ned på bolden (foto: tourstriker.com)

Printer venlig versionSend til en ven

Ugens Gadget: Det er tid til at gøre svinget klar til 2011, og Tour Striker kan hjælpe dig med at ramme bolden bedre end nogensinde

Med al den tilgivende teknologi, der bliver proppet ned i nutidens golfkøller, kan man nogle gange helt glemme, at den vigtigste faktor for at opnå stabile slag er - dit sving.

Det er ikke udsigt til, at de danske golfbaner bliver spilbare lige med det første, så du har god tid til at arbejde med dit sving frem til sæsonstarten.

Et af de træningsredskaber, der kan hjælpe dig med at opnå et bedre sving, er Tour Striker. Denne specialdesignede kølle kan hjælpe dig med at slå igennem og træffe bolden i sweetspot, hvilket vil gøre større underværker end alverdens spilforbedrende udstyr. Ifølge producenten af Tourstriker vil du lære at slå ordentligt ned på bolden og øge din svinghastighed.

Tour Striker fås både i en udgave til handicap 10 og derover samt i en pro-udgave med mindre sweetspot til lavhandicappere.

En træningskølle koster omkring 100 dollar plus fragt og kan købes på www.tourstriker.com.

Se en demonstration af Tour Striker herunder.