Video: Med gevær på golfbanen
Af Claes Meldal
Fredagspausen: Hvordan ville du reagere, hvis der blev skudt med skarpt efter dine golfbolde? Se den spøjse practical joke her
Det kan give et gevaldigt smæld, når du rammer bolden lige i rumpetten og sender den godt ud mod den bageste ende af drivingrangen. Men der findes også smæld så kraftige, at de næppe kan komme fra en golfkølle.
I denne practical joke fra et canadisk tv-show for et par år siden sidder en mand med et gevær på lur på en drivingrange. Når de intetanende golfspillere har slået deres golfslag, fyrer den desorienterede jæger geværet af i et forsøg på at ramme den flyvende golfbold.
Ikke overraskende fremkalder den bevæbnede herre nogle markante og i visse tilfælde ganske underholdende reaktioner hos sine ofre. Til sidst får han dog beroliget dem ved at afsløre den noget alternative practical joke.
Se videoen herunder.