Video: Albatros til ellevild spanier

Rafa Echenique fik en af de sjældne fugle på scorekortet i 2009

Printer venlig versionSend til en ven

Fredagspausen: En albatros giver baghjul til selv et normalt hole-in-one. Det forhindrede dog ikke spanske Rafa Echenique i at ramme et pragteksemplar af denne sjældne guldfugl i 2009

For mange golfspillere er fugle på scorekortet langtfra hverdagskost. Hvis man kan få en enkelt birdie med hjem fra en golfrunde, vil de fleste golfere være ovenud tilfredse med dagens høst.

Selvom de fuglevante spillere på European Tour har brug for en del birdies og gerne en eagle eller to for at spille med om de store pengepræmier, er det alligevel sjældent, at den helt store fugl bliver spottet på spillernes scorekort - nemlig albatrossen for et hul spillet i tre slag under par.

Den tidligere dobbelte Challenge Tour-vinder Rafa Echenique ramte dog en af de eftertragtede fugle på allersidste hul i BMW International Open i 2009. Og hvordan gik det så til? Echenique slog et eminent 221 meter jernslag, hvor bolden aldrig var i tvivl om, hvor den gerne ville hen.

Echenique gjorde i øvrigt en glimrende figur i turneringen og sluttede helt fremme på en 2. plads, godt hjulpet af sin prægtige albatros. Se vidunderslaget i videoen herunder.

 

 


4 kommentarer til "Video: Albatros til ellevild spanier"

double albatros (næsten)

rasmus hjelm fra aalborg golfklub var 40 cm for at lave en 2'er på hul 10 , deres par 6 hul , new course himmerland til race to himmerland 2010 og fik en "givet albatros".. det var satme også sejt.. 610 meter

Vibe

Viben lavede en albatros på Europa touren for nogen år siden, så vidt jeg husker. Er der andre danskere?

Lasse Sonne Nielsen lavede

Lasse Sonne Nielsen lavede også en da han som amatør på HI5 Touren i 2009 tangerede den bedste turneriongsrunde en dansk golfspiller nogensinde har gået i 61 slag på Condado de Alahama i Spanien. Scorekortet kan ses på følgende link:

http://www.golf.dk/tournament/livescoring/#http%3A//www.golfbox.dk/lives...

Benjamin Henry Poke lavede 2

Benjamin Henry Poke lavede 2 stk i 2011.. :)