Veteran prøver igen efter 174 forsøg

Nick O'Hern bedste placering på PGA Tour er en 2. plads ved Booz Allen Classic tilbage i 2006 (Foto: Getty Images)

Printer venlig versionSend til en ven

Førstedagen af the Frys.com Open blev skudt igang med masser af lave scores, og toppen af leaderboard byder på flere 'gode historier' 

Nick O'Hern, den australske veteran, skød torsdag karrierens bedste runde og lagde sig i spidsen for the Frys.com Open.

O'Hern har siden 2005 spillet 174 turneringer på PGA Tour, men har aldrig prøvet at vinde.

Men med en forrygende 62’er (-9)på CordeValle Golf Club i Californien og et pletfrit scorekort med ni birdies har O'Hern fået skabt sig et forspring på tre slag til Nicolas Colsaerts, Jhonattan Vegas og Derek Ernst.   

Den belgiske Ryder Cup spiller, Nicolas Colsaerts, har et midlertidig medlemskab af PGA Tour og forsøger at spille sig til et fuldt medlemskab for 2013-sæsonen. Colsaerts har hidtil i denne sæson tjent 652,886 dollars og ligger nr. 120 på pengelisten, hvor de 125 bedst placerede som bekendt får direkte adgang til næste sæsons PGA Tour.  

Jhonattan Vegas var sidste år rookie på touren og stjal de store overskrifter, da han i blot sin anden start på touren vandt Bob Hope Classic.

I denne sæson har ’Den fattige drenge fra Venezuela’ måtte kæmpe for at skabe resultater. Vegas har spillet 23 turneringer og kun klaret 12 cuts. I løbet af sæsonen, hvor Vegas missede FedExCup slutspillet, er det blevet til to top-10 placeringer, men torsdag gik han ud og skød en 65’er (-6).

Tredje mand på den delte andenplads er den for de fleste noget ukendte tidligere collegespiller 22-årige Derek Ernst, der spiller sin første PGA Tour turnering efter at have opnået en tredjeplads ved mandagskvalifikationen.