Verdens tredje højeste hop
Af Martin Rahbech
Line Vedel avancerede 51 pladser på verdensranglisten efter karrierens bedste resultat
Der var kontant afregning på verdensranglisten, da Line Vedel hentede den professionelle karrieres bedste resultat med 16. pladsen i World Ladies Championships.
På kvindernes verdensrangliste avancerede hun hele 51 pladser, hvilket var det tredje højeste avancement på hele verdensranglisten - Rolex Rankings - i denne uge.
Line Vedel rykkede frem som nummer 431 i verden. Der er dog stadig tre aktive danske spillere foran sønderjyden.
Bedste dansker er fortsat Malene Jørgensen på 284. pladsen, mens Lisa Holm Sørensen er nummer 311 og Julie Tvede nummer 431.
