Ugens tip: Gå en runde fra sofaen
Af Claes Meldal
Ugens tip fra DGU’s mentaltræner Freddy Gleisner er afslappende og nemt at gå til: Spil banen igennem på sofaen
De fleste gange, når du skal ud at spille en golfrunde samme dag eller dagen efter, kender du allerede banen. Det betyder, at du allerede har en masse visuelle indtryk af banen, og dem kan du bruge til at forbedre din mentale balance og dermed din præstation på banen.
- Du kan bruge en udvidet visualisering, også kaldet en sansefilm, til at kode kroppen med det spil, du gerne vil præstere ude på banen. Så forbered dig hjemmefra ved at forestille dig - med så mange sanser, som muligt - at du spiller banen igennem på den bedst mulige måde og med glæde og positivitet, siger Freddy Gleisner.
Der er naturligvis ingen garanti for, at spillet på banen svarer helt til din indre sansefilm, men det burde give dig et mere positivt sind og en tro på, at du kan spille banen, som du gerne vil spille den.








1 kommentar "Ugens tip: Gå en runde fra sofaen"
det vil jeg bruge næste
det vil jeg bruge næste gang,jeg skal på banen.tror det vil være en god
ide.
Indsend kommentar