Ubesejret Rose scorer 8,6 millioner

Justin Rose fik fuldt udbytte af sin tur til Tyrkiet efter sejren i Turkish Airline Golf World Final. Foto: Getty Images

Printer venlig versionSend til en ven

Justin Rose vandt Turkish Airline Golf World Final over Lee Westwood med mindst mulig margin

Fem matcher og fem sejre. 32-årige Justin Rose satte fredag trumf på en flot uge i opvisningsturneringen Turkish Airline Golf World Final, da han i finalen besejrede Lee Westwood med en runde i 66 slag (-5) overfor Westwoods 67’er.

Det var en velspillet finale, men Justin Rose var en tand skarpere i særligt det korte spil, hvor Lee Westwood ikke kunne finde spillet, der torsdag fik ham rundt i en 61’er.

Justin Rose kom foran med to slag efter 10. hul, men på 16. hul fik Westwood og Rose i fællesskab bragt spændingen tilbage.

Lee Westwood lykkedes med en fint birdieputt, og det blev fulgt op, da Justin Rose missede et markant kortere birdieputt.

Så var der kun ét slag til forskel, men på 17. hul trak Justin Rose en afgørende birdie op af hatten og bragte sig igen foran med to slag. Presset fortsatte dog hele vejen til 18. hul, hvor Lee Westwood lukkede med en birdie, men Rose kunne med succes toputte for sejren.

Med sejren fulgte udover et karismatisk trofæ også en præmiecheck på 1,5 millioner dollars svarende til cirka 8,6 millioner kroner.

Lee Westwood fik en trøstpræmie på 1 million dollars.


2 kommentarer til "Ubesejret Rose scorer 8,6 millioner "

Ross fisher

Interessant at Ross Fisher pludselig fik lov til at toputte for sejren... gad vi hvad Rose gav ham for det?

Rose

Så er det rettet. vh redaktionen