Uanset om han vinder eller ej, vil James Hahn være bedst kendt for sine dansetrin

James Hahn skal vinde mange turneringer, før han vil blive kendt for andet end sin dans (Foto: Getty Images).

Printer venlig versionSend til en ven

Tre år efter at have danset sig ind i publikums hjerter på TPC Scottsdale, charmerer James Hahn med sit golfspil

I 2013 skød Phil Mickelson - den måske mest populære golfspiller i USA - 60 på første runde af Waste Management Phoenix Open, nåede 28 under par samlet og vandt turneringen med fire slag. Alligevel vil mange huske det års udgave for den lille dans, James Hahn fremførte foran tusindvis af tilskuere på tribunerne omkring hul 16.
 
Det var dengang, folk verden over sang og dansede med på den dumme Gangnam Style, og det blev også Hahns måde at fejre en birdie på vej væk fra par tre hullet. I kølvandet fulgte en mediedækning, der var Jesu genkomst værdig.
 
Det er absolut ikke nødvendigt at klikke på videoen, men hvis du vil mindes om det underlige fænomen, der gik sin totale sejrsgang, foregår det herunder.
 
Golf må være ualmindelig desperat efter at få løsnet op og tilført lidt humor, når noget så småt kan vokse sig så stort. 
 
I år er Hahn på 34 år igen i fokus på TPC Scottsdale, men denne gang for sit golfspil. Fredag gik han en bogeyfri runde seks slag under par for at tage førstepladsen i -10. Hahn vandt sin første PGA Tour titel i Los Angeles for et år siden, og han kommer på hårdt arbejde, hvis han skal vinde sin anden sejr i hjembyen Phoenix.
 
I lørdagens førerbold får Hahn selskab af Danny Lee og Rickie Fowler, der allerede har én ørkensejr i 2016, Abu Dhabi HSBC Golf Championship. Verdens nummer fire skød 68 fredag, Lee nøjedes med 66 slag.
 
Shane Lowry er på en delt tredjeplads med Hideki Matsuyama og Harris English i -7. Lowrys karriere har ændret sig radikalt siden han kom til BMW PGA Championship i 2014. Ireren var nummer 142 i verden og langt uden for top-110 på Race to Dubai, men hans putt tværs over 18. green om søndagen udløste en andenplads i kæmpeturneringen, og det blev starten på noget stort.
 
Nu er han fremme som nummer 21 i verden, har vundet et World Golf Championship og er et godt bud på en kommende Ryder Cup-spiller. Oven i det er han nu ved at bevise, at han kan begå fast på verdens største tour. I sidste uges debut opnåede han en fin delt 13. plads, og nu ligger han til at skulle spille med om sejren i Arizona.