Tvede taber omspil
Af Thomas Vennekilde
Der skulle fem omspilshuller til før der var kåret en vinder af Murcia Ladies Open
Julie Tvede og hendes spanske modstander havde hele natten til at forberede sig. Efter at mørket havde afbrudt omspillet efter to huller lørdag aften, var Julie Tvede og Carlota Ciganda tilbage på La Manga søndag morgen for at finde en vinder.
Og her trak spanieren det længste strå, da hun på femte omspilshul lavede en birdie mod Tvedes par.
Julie Tvede havde ellers chancen for at genvinde den titel, som hun også vandt sidste år. På tredje omspilshul havde hun et putt på én meter for sejren. Men det lykkedes ikke, og efter at de to havde delt fjerde hul i par, vandt spanieren det sidste hul, da Julie Tvede missede et fem-meter putt.








Ingen kommentarer til "Tvede taber omspil"
Indsend kommentar