TV-tider: US Open

I aften begynder kameraerne at snurre klokken 22. (Foto: Getty Images)

Printer venlig versionSend til en ven

Det er en klar fordel at være B-menneske, hvis man de kommende dage skal se direkte tv-golf fra US Open.

Med ni timers tidsforskel mellem Danmark og Californien kræver det spandevis af kaffe, hvis man har hang til live-golf fra US Open.

Det er Viasat Golf, der har rettighederne til årets anden major og stationen har hjælp til alle A-mennesker og andre golffans, der går tidligt i seng.

Udover de 24 timers direkte tv fra Olympic Club i San Francisco genudsender Viasat.Golf også transmissionerne dagen efter i et tidsrum, hvor de fleste mennesker må formodes at være vågne.

Der sendes torsdag til søndag direkte fra kl. 22.00 til 04.00, mens genudsendelserne de tre første runder vises dagen efter fra kl. 16.00-22.00. Finalerunden kan ses igen mandag fra kl. 13.00 til 19.00.

Kilder: Viasat.dk