TV-seere fik disket vinderaspirant
Af Martin Rahbech
Peter Whiteford blev diskvalificeret i Avantha Masters, mens han jagtede sin første sejr
I løbet af hele turneringen havde skotske Peter Whiteford været i spil til at vinde sin første europatoursejr, da han førte Avantha Masters efter både første og anden runde, og han var efter tredje runde blot ét slag fra førstepladsen.
Men søndag blev han diskvalificeret på grund af en hændelse på lørdagens runde.
På 18. hul var Peter Whiteford i tvivl om, hvorvidt bolden havde flyttet sig, da han var i gang med sit approach slag. Han spurgte sin caddie, en medspiller og en kameramand, og de mente ikke, den havde flyttet sig.
Så Peter Whiteford fik spillet runden færdig, underskrevet sit scorekort og forberedte sig på sejrsjagten søndag.
Men mange henvendelser fra TV-seere i løbet af lørdag aften fik dommerne til at kigge nærmere på hændelsen. Ved at kigge fra en anden vinkel var de ikke i tvivl om, at bolden havde flyttet sig inden approach slaget.
Derfor skulle han have ét slags straf og genplaceret bolden. Men da han spillede videre og siden underskrev scorekortet måtte ledelsen altså ty til en diskvalifikation af den 31-årige skotte.
Da han fik meddelelsen var han i gang med finalerundens fjerde hul.








8 kommentarer til "TV-seere fik disket vinderaspirant "
Diskvalificeret
Så selv hændelsen og var ikke i tvivl om at bolden flyttede sig. Da han selv var i tvivl burde han selvfølgelig have givet sig selv et straffeslag og genplaceret bolden. Dog mener jeg at det er fortvivlende at TV seere skal kunne afgøre en spillers skæbne. Synd for Whiteford.
Diskvalifikation
Dette viser igen, at det burde overvejes om tilskuerne skal kunne blande sig i spillet. I denne situation er spiller og markør enige om, at bolden ikke har flyttet sig. En derværende fotograf bekræfter og så må det være det. Hvis tilskuere skal kunne blande sig, skal det være før scorekortet underskrives og afleveres. Forestil jer den samme situation i en fodboldkamp. For nylig så man en spiller tage bolden med hånden inde i feltet. Skulle dommeren efter kampen have lavet resultatet om? Nej vel?
Undrende
Synes det er lidt underligt at man kan blive disket udfra TV-optagelser.
Han var i tvivl, spurgte medspiller, kameramand.
De var enige om at den IKKE havde flyttet sig, han måtte derfor være i rimelig god tro om at den IKKE havde flyttet sig.
Kunne man forestille sig en fodboldkamp afgjort på samme måde. Uafgjort efter normal spilletid, så forlænget og straffe spark osv., også dagen efter bliver en bold "på målstregen", i den ordinære spilletid, nærstuderet og DØMT inde, med det resultat at kampen nu dømmes afgjort i ordinær spilletid ??
Hvad med en tennis kamp, matchbold dømt ude, spiller har ikke flere Challenge tilbage, og taber senere kampen. Tilfældigvis har en seer optaget kampen, og på seerens slowmotion er den tydeligt inde. Skal kampen så have en anden vinder ??
Synes disse TV afgørelser i golf, er gået OVER GEVIND. Han har jo ikke været i OND TRO, da han fortsatte spillet.
Hvilke andre sportsgrene har mio. af dommere til og afgøre en match ?
Hvad skulle/kunne Whiteford have gjort anderledes ?
Skal man, hvis man er i tvivl, stoppe spille - få dommere til og kikke TV-billederne igennem, og så komme med en afgørelse ?
Var der en dommer tilstede? Kunne/skulle han have spurgt ham? Hvad hvis han havde vurderet at den IKKE havde flyttet sig - og TV-seer klagede over afgørelsen?
Skulle der overhovedet være straf, selv om bolden flyttede sig?
Nu har jeg ikke set, hvad der skete, og derfor heller ikke, hvad der fik bolden til at flytte sig. Men nedenstående er den ny og nu gældende fortolkning af regel 18, hvormed der er ikke er straf, hvis bolden flytter sig, selv efter at spilleren har adresseret bolden, hvis det er tydeligt, at det ikke er spilleren, der har fået bolden til at flytte sig (men f.eks. vinden).
Rule 18-2b. Ball Moving After Address
A new Exception is added that exonerates the player from penalty if his ball moves after it has been addressed when it is known or virtually certain that he did not cause the ball to move. For example, if it is a gust of wind that moves the ball after it has been addressed, there is no penalty and the ball is played from its new position.
I kommentaren fra Jesper K. spørges der om, hvad der ville være sket, hvis han havde spurgt en dommer. Og mit bud er, at dommeren sandsynligvis ville have gjort det samme, som spilleren, nemlig spurgt, om der var nogen, der så bolden flytte sig, og derefter dømt, at den ikke havde flyttet sig, og dermed ingne straf til spilleren, også selv om det efterfølgende skulle vise sig ved hjælp af tv-billederne, at det havde. Så derfor; spørg altid en dommer, hvis der er mulighed for det (og det er der jo i PGA-turneringer). Det er dog ikke usandsynligt heller, at dommeren - for at være på den sikre side - ville have dømt, at bolden havde flyttet sig, med deraf følgende straffeslag til spilleren. Men da ingen havde set det, hvor skulle den så genplaceres? I så fald skal den droppes, så nær muligt det sted den lå.
Hvad kan man som amatør lære af dette? Man kan altid spille to bolde (og det kunne Peter Whiteford også have gjort), og så få dommeren til at give en ruling, når man kommer ind. Så kan man i hvert fald ikke blive disket.
Tv-seere.
Det er helt ærgerligt at man kan diskes på hvad tilskuere og tv har set.
Han spørger jo sin medspiller og andre der følger bolden, alt det som vi amatører er begrænset til at bruge.
Samtidigt er det ærgerligt eller sportsligt en forskelsbehandling at de bolde der ikke følges med kamera ikke bliver straffet, hvis de oplever det samme. De må jo "bare" fortsætte.
Har set klippet
Og ja den flytter sig, måske ½cm - måske tilbage i samme leje ??
Han tager sin stance, kikker op mod flaget, løfter køllehovedet, og kikker ned. Han SER SLET IKKE på bolden, da den flytter sig, så hvordan skulle han vide det ?
Da ingen andre TILSTEDE så det, synes jeg det er en urimelig straf og blive disket
Video på Teetime
http://teetime.dk/video/european-tour-golfregler/video-peter-whiteford-dq
Lav reglerne om
Kort og godt ....det bør ikke være muligt at diske ham ...allehøjest tillægge ham 2 straffeslag ....lav den regel om.
Indsend kommentar