TV-nyhed: Tosset med golf

De to værter Tomas Villum og Uffe Holm skal styre løjerne i "Tosset med golf"

Printer venlig versionSend til en ven

Glæd dig til april, hvor TV3+ blænder op for et helt nyt tv-show, som handler om at være "Tosset med Golf"

Hvad får man, hvis man tager ni kendte danskere, to profesionelle golftrænere og en bunke udstyr? Svaret er "Tosset med Golf" - et anderledes tv-program, hvor kendte danskere uden kendskab til golf skal dyste om, hvem der er den bedste på fairway og green og til at drive og putte. Værtsparret Tomas Villum Jensen og Uffe Holm, som begge selv er tosset med golf, vil guide seerne igennem de otte programmer, som sendes på TV3+ fra april 2012.

Der bliver således gang i den, når Adam Duvå Hall, Jonas Schmidt, Al Agami, Peter Palshøj, Kenny Alexandr, Malene Qvist, Anja Steensig, Mascha Vang og Marie Egede vælter dørene ind til Himmerland Golf og Country Club, hvor to protrænere skal forsøge at tæmme og uddanne de glade uprøvede amatører til toptunede golfspillere. I hvert afsnit skal deltagerne igennem en række golføvelser, som til slut i hvert program udmønter sig i en elimineringsrunde, som skal resultere i, at en af golfgæsterne skal tage hjem. De sidste to programmer står i den store finales tegn, hvor det hele skal afgøres på en rigtig 18-hullers golfbane på solskinsøen Gran Canaria. 

-Jeg glæder mig meget til at se programserien, når den løber over skærmen i april, fortæller Morten Backhausen, direktør i Dansk Golf Union. Vi var ikke i tvivl om, at vi gerne ville være en del af dette program, da det viser golfen på en ny og anderledes måde. Golfsporten har den udfordring, at den altid skal forholde sig til en masse fordomme. Mange tror, at golf er en snobbet, dyr og elitær direktørsport, men faktum er, at golf er en sjov sport for alle, og det håber jeg programserien kan være med til at vise, fortæller Morten Backhausen, direktør i Dansk Golf Union.

Udover de glade amatører vil de to værter i hvert program spille en runde golf med to kendte golfspillere. Værtsparret skal blandt andet dyste mod dynedirektør Lars Larsen, multikunstner Leif Sylvester, skuespiller Dick Kaysø og operasanger Joakim Knopp, som alle vil deltage i en  venskabelig dyst, men som oftest ender med en anderledes straf til det tabende hold.

 

 


6 kommentarer til "TV-nyhed: Tosset med golf "

Tosset med golf

SUPER fed ide, det er nemlig en rigtig sjov sport for ALLE, lille som stor, tyk som tynd, kort sagt, spil,humør og go motion..... Vi glæder os til programmet

Tosset med golf

Fantastisk - glæder mig vildt til at se programmet - forhåbentlig kan det sænke indgangsbarrieren til golfsporten :-)

indgangsbarrieren til golf

Jeg er bange for, at der skal mere end et TV program til at sænke indgangsbarrieren til golf. Der skal stadig betales indskud og kontingent, og det tror jeg er den væsentligste barriere for mange mennesker, der overvejer at starte på golf.

Indgangsbarrieren til golf

De fleste klubber kræver ikke indskud og samtidig skal man tænke på hvor mange timer man bruger om ugen på en golfbane, så regner man på det, så er golf ikke dyrere end at gå til andre sportsgrene :)

super fed ide. og det er ikke

super fed ide. og det er ikke alle der tager indskud. og mange steder i jylland er kontigentet ok billigt

Taber holdet skal nok og stå i en bunker i bare tæer

Taber holdet skal nok og stå i en bunker i bare tæer

Indsend kommentar

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML-tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd> <i> <b> <u> <embed> <div> <param> <object> <table> <tr> <td> <hr> <p> <br> <sub> <sup> <strike> <img>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
Sikkerhed
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Svar på spørgsmålet
Ugens Tip: Har du svært ved at finde de rigtige længder på green? Så kan du få skærpet dit touch med dette tip
Hvis du hører til dem, der kæmper med længderne på green, så er der hjælp at hente. DGU's mentalcoach Michael Pipper er klar med et tip, der både kan...

Seks hold var med, da Samsø var vært ved nyt Danmarksmesterskab

Halstedhus Efterskole i Nakskov kan nu kalde sig Danmarksmestre i golf for efterskoler. Holdet med pro Hans Henrik Larsen som kaptajn vandt med fem point foran Idrætsskolerne Ikast. Det er første gang nogensinde, der afvikles DM for efterskoler.
Et stærkt samarbejde

To af de største aktører i den danske golfverden – GolfBox og Dansk Golf Union – står bag Golf.dk. Visionen for samarbejdet er at skabe et mødested for alle danske golfspillere.

Annoncer der betaler sig

Golf.dk er uden sammenligning det største golfsite i Danmark og din mulighed for at ramme en rigtig interessant målgruppe.

Læs mere her

Værd at læse

Ambitionen er at være Danmarks førende golfportal. Vi følger de største stjerner og de kommende stjerneskud. Skriver om de gode rejsemål og det nye udstyr. Lærer dig reglerne og giver dig tips til dit spil.

Golfnyheder på din hjemmeside

Nu kan du få nyhederne fra Golf.dk på din egen hjemmeside. Hvis du har en hjemmeside og er vild med golf, så har Golf.dk et godt tilbud til dig.

Læs mere her