Træner tror på Furesø-trio

Furesø Golfklub er klar til at invitere talenterne indenfor i varmen

Printer venlig versionSend til en ven

Team Rudersdal Open spilles i weekenden på en toptrimmet Furesø Golfklub

Der er solskin, varme og talentfulde golfspillere på programmet i Team Rudersdal Open, der spilles i Furesø Golfklub i weekenden.

Der spilles i både herre og damerække for spillere, der er født i 1991 eller senere.

I feltet er blandt andet en håndfuld af de lokale spillere, og deres træner, Russel Taylor, har en god fornemmelse særligt i forhold til trekløveret med Frederik Dreier, Oliver Percy-Smith og Benjamin Henry Poke.

- De har alle tre muligheder for at spille med om sejren. Hvis de rammer formen og har den rigtige indstilling. De har den store fordel, at de kender banen godt, og det kan de udnytte ved at spille tålmodigt og med omtanke. Det er ikke en longhitter bane, og det er en stor fordel at spille den taktisk. Det kan give dem en fordel, når de kender banen så godt. De er topmotiverede, men der er også ekstra pres på dem, for der bliver jo holdt øje med dem fra tilskuerne, siger Russel Taylor, der er pro i Furesø Golfklub. 

Der er flere lokale håb i spil i weekenden. De to helt unge fyre, Martin Raben Madsen og Simon Riggelsen. 

Hos pigerne er Rikke Dahl Olsen en spiller, som på en god weekenden godt kan blande sig blandt de bedste.

- Martin og Simon kan godt overraske. Det er et par jokere, for det er gode spillere. Rikke er igang med en rigtig god udvikling, og hun har været på Oure Efterskole, hvor hun har spillet og trænet rigtig meget, siger Russel Taylor, der garanteret en golfbane i rigtig god stand.

Team Rudersdal Open der spilles over 54 huller, har deltagelse af spillere fra både Danmark og udlandet.


1 kommentar "Træner tror på Furesø-trio "

Muhahahah. He will see !