Tourvinder forstærker Sønderjylland

Marie Lund-Hansen (th.) vandt bronze ved DM Junior i 2011, og nu er hun på medaljejagt med Sønderjyllands Golfklub

Printer venlig versionSend til en ven

Marie Lund-Hansen fra Sønderjylland ser frem til finalespillet i Elitedivisionen

Årets danske mestre i Elitedivisionen skal findes på Rømø i weekenden.

På Golf.dk tager vi temperaturen på de otte hold, der er fremme i finalespillet.

Semifinalerne er hos damerne Sønderjylland - Hillerød og Smørum – Asserbo

Hos herrerne er det Aalborg - Frederikssund og Holstebro - Odense Eventyr.

Guld er ikke et sjældent syn i Sønderjylland, der blev dobbelt danske mestre i 2008 og 2009 under Sønderjyske Eagles. Men siden er der blevet skiftet meget ud i konceptet, og nu er det Sønderjyllands Golfklub, der står bag holdet. 

De vandt vestkredsen og kunne allerede med to spillerunder tilbage tjekke ind i finalespillet. Blandt holdets profiler er den kun 15-årige Marie Lund-Hansen, der i 2011 også var med i finalespillet, hvor det blev til en fjerdeplads.

I 2012 har hun spillet alle seks kampe med både single og forusomes. Hun har vundet fem ud af seks foursomes og har kun tabt to ud af seks singler.

Hvad har været nøglen til Jeres plads i finalespillet?

Vi har spillet rigtig godt, og vi har holdt gejsten oppe, når det har set svært ud. Vi har haft en rigtig stor tro på, at vi kunne gør det godt, og så har vi virkelig haft det godt sammen på holdet.

Hvem på holdet fortjener fidusbamsen efter grundspillet?

Det må være Christine Holm Skylvad og Jeanette Petersen. Christine har haft en rigtig god sæson, selv om hun havde kyssesyge i starten af sæsonen og havde alle odds imod sig. Jeanette har virkelig kæmpet flot. Jeg spiller foursome med hende, og hun er en rigtig god makker.

Hvem tror du bliver holdets profil i weekenden?

Det bliver Line Vedel. Hun er en helt vild god spiller, og det betyder rigtig meget, at hun kommer ind som førstesingle. Hun bliver helt sikkert en forstærkning, og hun kommer med masser af erfaring, og så spiller hun altså bare så godt.

Hvem ville være den sværeste modstander i weekenden?

Det er helt sikker Smørum. De har bare et sindssygt stærkt hold, og de er da også favoritter til at vinde guld. Men de er ikke umulige at slå. Vi gjorde det da i foråret.

Du er kun 15 år og deltager for anden gang i et finalespil. Hvad får du ud af det?

Det betyder rigtig meget for mig. Det er rigtig positivt at være en del af et hold, og være med til DM for hold. Det er noget ekstra specielt at spille for at få guld til et helt hold. Samtidig udvikler det mig meget at spille for et hold, hvor alle har en vigtig rolle.