Tosset med golf - og alkohol

Der er rig lejlighed til at more sig i Tosset med golf

Printer venlig versionSend til en ven

I aften vises andet afsnit af Tosset med golf, hvor et par af deltagerne har været lidt for længe oppe

Mange af os har prøvet at være afsted på en golftur, hvor det er blevet lidt sent og vådt om aftenen. Efter en alt for kort nattesøvn er tanken om 1. tee og golf er ikke det mest lokkende, der findes.

Den samme oplevelse får et par af de mandlige deltagere i aftenens afsnit af Tosset med golf. De har hængt lidt for længe i baren aftenen før, og har svært ved at komme i sving.

I aften kan du se hvordan det går dem, og om deres barbesøg koster deres videre deltagelse i programmet. Du kan allerede nu få en lille forsmag på programmet i traileren nedenfor.

Tosset med golf bliver sendt på 3+ kl. 20.00 fredag aften og genudsendt på samme kanal søndag kl. 22.30.
 

Hvis du ikke fik set første afsnit af Tosset med golf, kan du se det her.

 


13 kommentarer til "Tosset med golf - og alkohol"

Swing and a miss...

Første program var egentlig okay og man kunne håbe på det bedste, men med program nummer 2 har det bare vist sig at være et kedeligt koncept, hvor der f.eks. kun vises selve slagene og ikke hvor de ender. Low budget og dybt reklamefokuseret.

Jeg er bange for at det bliver et flop og ikke den gevinst for sporten jeg jeg havde håbet.

ja hvis man allerede nu bruger

alkohol som foromtale, skal det da gå helt galt.

Golf og alkohol - kun på 19 hul.

ok

Kan egentlig godt lide programmet, men få nu den tåbelige pro til at holde kæft med sådan America

Jeg synes der er alt for

Jeg synes der er alt for meget product placement, man er da ikke i tvivl om hvem der sponsorere, garia, weber, backtee osv.

Pinligt program, det er vist

Pinligt program, det er vist mest produceret til gælde for deltagerne, værterne og reklamen!!

Øv

Men da fedt for de 25 årige knægte, der nu har fået øjnene op for at golf er en sport der handler om at drikke øl undervejs og så køre ræs i buggyes. Det er da en mega fed sport - eller er det ?

direkte idioti

vil fandme ikke håbe der er nogen som tager ved lære af det program!!!
havde de nu fulgt værterne og de to gæster på et par huller og vist forskellige regelsituationer og hvordan man tackler det og så vist noget rimeligt seriøst undervisning/træning med lidt fif og tricks så havde det været fint
men med den vinkel de kører med barnerøvs opførsel på banen og øl i kopholderne samt den totalt latterlige træner så står jeg dælme godt nok af
nogle burde skrive til tv3 og give en røffel

øl i kopholderne

Nu må du sgu lige spise brød til... alt det andet du siger kan være rigtigt, men der er ufatteligt mange, der drikker øl ude på banen i de danske golfklubber.

Pinligt !!!!!! En stinker af rang !!!

Pinlige programmer ... og dårligt for golfen..værterne må have haft de rigtige kontakter, eller var den dødfødte ide forduftet sammen med rødvinen..

Tosset med ....

Jeg har spillet golf i ca. 14 år. Jeg og mine golfmakkere har aldrig haft øl med i baggen og ud på runderne. Men nydt en fadøl i restauranten efter en runde det er da sket ;-)
Men tag dog ikke den udsendelse for mere end den er - nemlig en omgang uforpligtende underholdning med mulighed for at "sappe væk"... eller hva ?

Gamle sure mænd!

Tag det nu lige roligt med alle de negative kommentarer, og brug hovedet. Det giver ingen mening at brokke sig over reklamer og klipning i et underholdningsprogram. Det har sikkert kostet en fandens masse penge at stable på benene, og så er det da kun i orden at sponsorene får lidt plads i programmet. Det handler kun om et par bannere her og der, og ikke popups i skærmbilledet. Det har heller aldrig været tænkt som et program med fifs og tricks - noget der foruden det aldrig ville tiltrække det bredere publikum. Det her program viser golf til mange mennesker, som ellers aldrig ville have interesseret sig for spillet, og vi kan håbe på at mange af dem søger ud til de lokale klubber og derigennem bringer lidt mere liv til dansk golf. Jeg synes at programmerne har været kreative, underholdende og lærerige for folk, som ikke er bekendt med golf, og det mener jeg er en succes.

Træner

Jeg ved ikke hvordan "Bobby the Pro" gør sig på tv, men at kalde ham totalt latterligt kan jeg ikke forestille mig. Han er anerkendt som én af de bedste trænere i Danmark.
Jeg har ikke set programmet og kommer heller ikke til det, så jeg ved selvfølgelig ikke hvordan det er klippet.

xxx

Måske du lige skal se programmet inden du udtaler dig om Bobby the Pro's opførelse på TV.

Han er kendt som en dygtig træner, men ligefrem at kalde han en af de bedste, synes jeg er at give ham for meget kredit. Jeg tror der er mange som kender Bobby, som nemt kan nævne 3 trænere eller endnu flere (PGA-Pro'er) som er bedre end Pro'en fra Himmerland.
Bobby's kvaliteter ligger i det sociale, hvilket også kommer til udtryk i Tosset med Golf.