Top-50 vigtigere end førstepladsen

Efter æraen med Tiger Woods på toppen af verdensranglisten i flere år, har der været helt anderledes rift om pladsen på det seneste.

Inden for meget kort tid har hele tre europæere siddet på tronen
Først Lee Westwood, siden Martin Kaymer, tilbage til Westwood, der abdicerede i går til fordel for landsmanden Luke Donald.

Naturligvis er det noget helt specielt at være nummer et på verdensranglisten, men når alle tre førnævnte har nedtonet betydningen ved flere lejligheder, er det ikke krukkeri.

Spillerne er nemlig enige om, at det er langt vigtigere at ligge trygt og sikkert i top-50 på verdensranglisten.
Fordi top-50 giver adgang til de allerstørste turneringer og mulighed for at score de store summer af både penge og verdensranglistepoint.

Vi tager først eksemplet Chad Campbell. 

I ca. fire år var han konstant i top-50.
Det gjorde livet let.
Han kunne regne med at spille de fire Majors, de  tre World Golf Championships og de to invitationsturneringer med Arnold Palmer og Jack Nicklaus som værter.
Han kunne stort set spille hvor han ville, og hvornår han ville.

Sådan forholder det sig ikke længere.

Han har ikke vundet en turnering siden 2007 og endnu værre: han  er drattet ned som nummer 172 på verdensranglisten.

- Jeg har ikke været med i noget som helst i år. Jeg ønsker at finde tilbage til mit gode spil, så jeg kan generobre en plads i top-50 på verdensranglisten og tilrettelægge planlægningen af sæsonen efter de fire Majors. Således at jeg ikke skal igennem de brutale og opslidende kvalifikationsrunder, sagde Campbell for nylig til Associated Press.

Justin Leonard kalder top-50 den gyldne billet.
En billet han havde løst indtil for ca. to år siden. Nu er han nummer 176 på verdensranglisten. To pladser efter Søren Hansen.

- Der er pokker til forskel.  Jeg ved ikke altid, hvilke turneringer jeg kan komme med i.
Af samme grund spiller jeg nu en række turneringer, jeg ikke har spillet i årevis.
Det gør hele planlægningen betydeligt vanskeligere, siger den garvede, tidligere Ryder Cup stjerne.

Rickie Fowler var ikke længe om at finde ud af, hvilken luksus det er at ligge i top-50.
Det 22-årige supertalent spillede bare 19 turneringer som professionel på PGA-Touren.
Så var top-50 en realitet.
Ikke fordi han har vundet endnu, men fordi han har mange topplaceringer.

- På en måde virker det som om man har vundet en turnering og opnået to års excemption på den måde. Når du ligger i top-50 i verden, har du nøjagtigt de samme spillerettigheder, siger Fowler.

De fleste spillere i top-50 har på anden måde sikret sig rettigheder til at spille Majors, men ikke alle.

Et eksempel herpå er svenske Peter Hanson.
I den seneste US-Open var der blot tre spillere, der kvalificerede sig via top-50.
Blandt andet Hanson, der har pendlet på begge sider af den altafgørende 50. plads i længere tid.

- For mig har det altid virket som en barriere. Vi ønsker alle at spille med i de største turneringer mod de stærkeste spillere, slutter svenskeren sine funderinger over den der altafgørende streg under nummer 50 på verdensranglisten.