Titleist gør det nemt at fitte
Af Claes Meldal
Ugens gadget: Titleist gør det nu muligt at fitte din egen driver med et enkelt værktøj - uden at skulle omkring den lokale proshop
Titleist er på vej med en ny driverserie, som skal afløse forgængeren 909. 909-serien blev produceret i tre forskellige udgaver til hver deres spillertype, nemlig DComp til klubgolferen, D2 til øvede spillere og D3 til lavhandicappere.
Denne gang har Titleist gjort det endnu enklere, for 910-serien fås kun i to modeller: D2 og D3. Den første model, D2, har ifølge Titleist bedre boldflugt, udseende, feel og lyd end forgængeren. D3 tilbyder lignende fordele til de bedre spillere, og som noget nyt kan driverens ejermand selv fitte den til sine egne behov.
Titleists nye fittingsystem hedder SureFit og kan reguleres på den nederste del af skaftet. Ved at skrue på en fittingnøgle kan man indstille driverens boldflugt samt draw/fade, så det passer præcis til det, man har mest brug for.
De nye Titleist 910 D2- og D3-drivere er så småt på vej til butikkerne i god tid før julesalget. De burde være at finde i din golfbutik omkring 15. november. Du kan få flere oplysninger om Titleist 910-driverne, deres skafter og specifikationer og meget mere på Titleists tourblog.







6 kommentarer til "Titleist gør det nemt at fitte"
Er det lovligt at SureFit under en runde?
Må man indstille driveren fra draw til fade mellem to huller, f.eks. ?
svar
nej må ma ikke
andre har gjort dette længe
Taylor Made, Nickent og andre har haft denne mulighed i lang tid. Kæmpe nyhed er det vel ikke!!!!
Værktøj
Ja, det er jo ikke nogen hemmelighed, at andre har lavet drivere der kan fittes i lang tid. Men får man også værktøj med? Det er måske mere det der er nyt. Selv har jeg en Taylor Made driver og der fik jeg ikke noget værktøj med... heldigvis.
Værktøj 2
Martin: Du er blevet snyt, hvis du ikke har fået værktøj, med til din taylormade driver. Jeg har lige købt en taylormade R9-460 driver og fik en skruenøgle med, så snak lige med ham/dem du har købt din driver hos....
Det er helt korrekt...
... at der er et par af de øvrige store udstyrsproducenter, der allerede giver mulighed for at fitte driveren selv.
Men mig bekendt er Titleists nye system det eneste, der også giver mulighed for at fitte til en højere eller lavere boldbane. Det kunne jeg godt have taget med i artiklen, men det står i hvert fald mere udførligt beskrevet på Titleists tourblog, hvis man gerne vil læse mere om det.
Og så skal jeg heller ikke lægge skjul på, at artiklerne er skrevet, så der også er andre end ægte udstyrsbuffs, der får noget ud af at læse med. Men det er godt, at 1234 og I andre er vågne. :-)
Indsend kommentar