Til kamp mod pollen
Af Thomas Vennekilde
En ny app kommer med hjælp til alle golfspillere, der er plaget af allergi
Golfsæsonen er ved at være i fuld sving. Det er også ensbetydende med at pollensæsonen står for døren. Og det er for mange golfspillere en tid, der godt kan lægge en dæmper på glæden ved at gå ned ad fairway.
Men nu er der kommet lidt elektronisk hjælp. Astma-Allergi Danmark har udviklet en pollen-app til iPhone-brugere. Med den installeret har man altid dagens pollental lige ved hånden. Der er også mulighed for at føre dagbog over symptomer gennem app’en.
Hvis du ikke har en iPhone, har Astma-Allergi Danmark følgende gode pollenråd.
• Husk din medicin
• Hold dig inden døre ved middagstid, hvor der er flest pollen i luften
• Tør dit tøj i tørretumbler i pollensæsonen
• Vask eller skyl dit hår inden sengetid, så du ikke får pollen med i seng
• Mindsk pollen i øjnene ved at bruge solbriller eller cykelbriller
Du kan installere app’en ved at scanne QR-koden.
Hvis du har en Android-telefon, så har Astma-Allergi Danmark lavet en aftale med en ekstern udvikler om at lave en app baseret på deres data. Den kan downloades via denne QR-kode: