Tigers skade kostede US Open

Tiger Woods er endnu ikke helt fit efter sine skadesproblemer (Foto: Getty Images)
Tiger Woods er endnu ikke helt fit efter sine skadesproblemer (Foto: Getty Images)

Printer venlig versionSend til en ven

Tiger Woods’ problemer med knæ og akillessener koster ham nu US Open

Tiger Woods vinder ikke nogen ny major før tidligst til British Open i juli måned. Det står klart efter at den tidligere verdensetter måtte trække sig fra næste uges US Open på grund af skader i knæ og akillessene.  

- Vi er skuffede over at Tiger Woods, tredobbelt mester, ikke kan spille i 2011-udgaven af US Open, men vi har fuld forståelse for, at han endnu ikke er klar efter sine skader. Han tilstedeværelse vil blive savnet, siger Mike Davis fra USGA.

Mens arrangørerne og tv-selskaberne ærgrer sig over Tigers afbud, går den 23-årige amerikanske amatør Michael Whitehead rundt og glæder sig. Tigers skade betød nemlig, at han fik den ledige plads i årets anden major.